Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fif)
Livsslaven
de Steder, hvor de havde været og moret sig, sov ind paa
Stolen.
Musiken gik igjen i hende, og hun drømte sig paa
Bal...
Det durede nok saa hyggelig inde hos Barbro i Tiden
udover Høstkjøligheden, medens Folk, som ikke havde
desbedre Raad, endnu kviede sig for at begynde at lægge
i Ovnen.
Derfor var der ogsaa saa lunt at staa og hænge og
snakke derinde ved Disken og endnu lifligere for de
udvalgte, som opnaaede at blive budt med paa Kaffeskaalen.
Men i det sidste var Barbro langt fra saa jevn som før.
Hun led af Humørvekslinger, var snart unaturlig kneben,
saa det saa ud, som hun vilde tælle Grynene eller
Kaffebønnerne, og andre Dage igjen ved et nyt Lune rund
slip-hændt og tilgodeseende baade mod Gjæster og Kunder.
Det maatte have sin Grund i, hvad det vilde; men
sikkert var det, at hun af og til i stille Stunder faldt i
Staver ... Regningen for Sukker, Gryn, Mel og Kaffe stod
igjen for Døren.
Pengeskuffen var alt andet end forberedt paa en
saadan Præstation; det jamrede og skraldede i den,
hver-gang paa Dagen, hun trak den ind og ud.
Men ubønhørlig lakkede det udover med Tiden; — alt
det, Ovnen durede hyggeligt i Stuen og lod, som intet var.
Og saa langt var det nu kommet, at iovermorgen var
Betalingsdagen.
Barbro var i en for hende aldeles unaturlig Ekstase.
I Haab om at opnaa en allersidste yderligere Opsættelse
havde hun i Eftermiddag udført den længe paatænkte
Attaque paa Kjøbmanden nede i hans Kontor, men mødt
totalt Afslag. Betalte hun ikke nu, efter alt det, hun
havde lovet for sig, saa! — ja, saa saa det efter den
Besked, hun fik, ud, som Hjulet med ét skulde stanse.
Det var dette, Barbro gik med Stashuen endnu løst
opknyttet paa Hodet febrilsk urolig ind og ud og
forklarede for Nikolai, der sad i Kjøkkenet.
Nikolais Mine tydede just ikke paa, at han saa noget
Raad. Tvertimod, han sad forover med sammenbidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
