Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fif)
Livsslaven
Spot og Spe for alle Mennesker, saalænge hun blot
behøvede at gaa ned og faa laant saapas hos’n Ludvig, saa
tog han feil....
Barbro var nu aldeles vild i Kammen.
Hun vilde ikke for anden Gang rent lade sig ruinere
for Nikolais Skyld. Det kunde være nok med, at han
havde omstødt hendes Velfærd engang før i Verden. —
— Jo—o, Nikolai behøvede sletikke at sidde med aaben
Mund og se paa hende! ... Hvorfor var hun vel blevet
drevet fra Wejergangs Hus, hvor hun sad saa stort i det,
uden fordi Nikolai havde brugt Haand mod
Generalkonsulens Ludvig ... Jo—o, han kunde undres saa meget han
vilde; men det var derfor, hun blev jaget hjælpeløs ud i
Verden fra Velstandskaar. Og, da det saa kom til det, at
Nikolai kunde have Leilighed til at støtte hende med lidt,
saa havde han en anden at bruge Pengene til.
Men det harmeligste var, at Nikolai vilde forbyde
hende at ty til den, der var saagodtsom hendes eget Barn,
naar Nøden stod paa.
Det blev der imidlertid ikke noget af. Vilde ikke han
hjælpe hende, fik han finde sig i, at hun gik til den, som
kunde, nu det stod paa, om Boden og hele Ernæringen
skulde stænges....
Ikke... dyre Død, vilde hun spille Fallit! — hun slog
i Bordet saa Kobberskillingerne dansede inde i Skuffen.
... Det var endda godt, at det var i denne Uge, for i
næste reiste han til Udlandet for et Par Maaneder, det
havde han selv sagt herinde iforgaars, saa baade hun og
Silla hørte paa det.
Nikolai sad ganske bleg. Trækkene om Munden rørte
sig, som om de skalv, og han tørrede et Par Gange over
Panden med Ærmet.
Der skjød et langsomt Blik op paa Moderen; det var,
som han var bange for at komme til at hade hende.
«Du skal faa Pengene!»
Han kjendte, han havde Graaden i Halsen og maatte
se til at komme afsted for at faa rase ud...
Det var Udsættelse igjen for ham og Silla til Vaaren!
— og, hvor var Enden at se paa dette?
Hans Haand rystede og famlede om Dørklinken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
