- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
109

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Livsslaven

109*

Vedkommende... Penge til Billet og Kager med, —
for dem alle tre!

Hun tede sig høist hemmelighedsfuldt,... snakkede
hele Tiden om en vis Person, som hun — for aldrig det!
ikke turde nævne.

Silla havde endnu aldrig været med paa noget saadant,
havde høist staat udenfor hlandt de længselsfulde, der
maatte lade sig nøie med at se paa de kulørte Lamper
og høre efter Musiken. Nu var der endelig ogsaa en
Mulighed for hende ...

Aa! — om hun turde! ...

Hun gik hele Formiddagen urolig med to røde, runde
Pletter i Kinderne.

Ved Middagstid kom hendes Mor træt og forpustet op
fra Byen.

Hun havde maattet love Antonisens at staa i
Kageboden paa Torvet i Markedsugen og hjælpe med
Udsalget. Det var sure Penge at tjene der i Kulden midt i
al den Skrig og Skraal. Men hun gjorde sin Pligt —
brugte ikke at vige, naar der var en Skilling at forhverve!
Sluttet og indpakket blev der først Klokken tolv om
Natten, saa at hun maatte være dernede disse Par
Nætter...

Det begyndte at suse og ringe for Ørene paa Silla; det
var som Døren gik op af sig selv for hende! Nu kunde
hun, om hun vilde ...

Hun blev næsten ræd.

Som hun efter Middagen skulde bringe en Del Vask
hen i Gaden, strøg unge Wejergang pludselig tæt forbi
hende.

Hun havde nær skreget i. Han var altsaa kommet
tilbage! ...

Hun turde ikke se op og følte, hun blev rød, men
havde i Farten Indtrykket af, at han smilte og stirrede
vist paa hende og saa nikkede.

Hun kjendte den fine Cigarduft, og havde havt en
Fornemmelse af, at det ligesom knirkede i hans Klæder,
naar han rørte sig, noget, som forbandt sig med hendes
af Kristofa opjagede eventyrlige Forestillinger om
fornemme Herrer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free