Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fif)
Livsslaven
Han speidede Haven igjennem; men i de dunklere
Gange udenfor Hovedveiene saas kun enkelte
omdri-vende, forfrosne Skikkelser, der syntes at svæve som
længtende Møl om Lyset.
Det var nede i den Bygning, hvorfra Musiken lød,
den, som alle de Mennesker strømmede saa til og stod
i saa tæt Hob udenfor, at Ballet gik for sig.
Alt Blodet stansede ligesom med ét i ham, og han
nærmede sig langsomt nølende, graa af Angst! ...
En lang Stund stod han udenfor og stirrede ind i de
store, lyse Vinduer. Der gik dunkle Skygger bag
Gardinet, — Hoveder og Nakker i uafladelig Veksel.
Der ... der, hvor Gardinet var krænget lidt tilside, saa
han den rundhodede Gunda igjen; hun var saa nær ham
med Nakken, at han kunde havt Lyst til at trykke Ruden
ind og tilraabt hende om, hvor Silla var?
Han kjendte Rystelsen af Gulvet og Hornmusiken
dobbelt, der han stod; det var, som hele Ballet kom ind
i Hovedet paa ham.
Der kom en skraa Skulder og en halv Ryg i
Over-frak — med en Stok op af Lommen... og noget af en
fin Hatteskygge ...
Skikkelsen røg Cigar og bøiede sig, som han
snakkede ...
___Med hvem? ... med hvem?
For den var Ludvig Wejergangs den tynde, rette Ryg,
der i Kryhed ligesom blot kunde bukke sig helt nede
ved Hoften.
Og saa den Maade med Armen og Seglasset...
Nu blev han væk, han dansede vist! ...
Det klarere Skimt, han kunde faa gjennem den lille
Aabning af Gardinet, var tildunklet af Dug. Kun, naar
en tung Draabe randt ned af Ruden indenfor i Varmen,
kunde han i Striben opnaa en Brøk af et Glimt ind.
Der kom Wejergangs Skygge med Stokken og Hatten
paa sin Plads igjen, — og lavere et skjevt Omrids af
et Kvindehoved, der bevægede sig livligt.
Atter forsvandt Figuren med Stokken, og Nikolai
beredte sig til at passe paa.
Draaben græd netop en blank Rand ned af Ruden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>