Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fif)
Livsslaven
«Saa ha’ da lidt Vet, Jente!» lød det fra en af
Konstablerne.
...«I faar ikke ta’ ham!...faar ikke ta’ ham!»...
Hun vred og rev i hans Haandjern.
«Det er min Skyld! ... Kan Du ikke sige det til dem,
Nikolai!» hun skreg skjærende ud, — og Konstablerne
nyttede Øieblikket til at faa hendes Hænder løste.
Afsted fo’r Slæden med Silla uden Tørklæde bagefter,
fulgt af Guttesværmen.
Hun saa Politistationen aabnes for Nikolai uden at
kunne naa ham eller hindre det; — gik Time efter Time
udenfor og lyttede og ventede, medens Konstablerne atter
og atter betydede hende, at hun maatte begive sig
hjem.
Da hun saa omsider vandrede fortvilet opover,
stansede hun i ét væk. Men oppe paa Broen over Fossen
blev hun længe staaende ...
Det durede saa underligt dernede i Mørket... Det var,
som hun paa noget Vis hørte til der! ...
— Hun laa udover Natten med en dump Følelse af
det hændte og vred sig under en usigelig Angst for
Rækkevidden af Nikolais Gjerning.
Af og til udstønnede hun et pint Suk...
Hun kunde ikke blive kvit Synet af Haandbøilerne
og kjendte i Vildelsen det kolde Jern endnu i
Hænderne, indtil hun endelig kom ind paa den skjærende
Følelse af, hvor ussel hun havde været imod ham. Hun
syntes, Nikolai maatte spytte af hende.
Hun laa og stirrede som i et Syn paa sig selv,
hvorledes hun havde gaat der og ikke tænkt paa eller stundet
mod andet end sin egen Fornøielse, medens Nikolai,
Smedgutten hendes, — han med de stærke Arme og de
reale Øinene, som nu sad bag Fængselsslaaen —
strævede og sled og sparede og tog i for dem begge to,
for at de kunde komme sammen!
Og, at han havde været ængstelig ræd for hende, skjønte
hun ogsaa nu, — med engang — som et Skjæl var faldt
fra Øinene ...
Bare han endnu holdt af bende.... Han havde sagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
