Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
’En Malstrøm
Og det vakte jo en aldeles hovedstyrtende Forbauselse,
da det spurgtes, at Marianne Foss, den vakkre, kvikke
Marianne Foss! skulde «gaa i Hubroen», giftes med
Bastian Borg. Han lignede en Hauk, som havde hængt
for gammel paa Spigeren.
Men over til Borgsviken fik han hende, hvordan det nu
gik til.
Og op fra Ladestedet kom gamle Bastian hvergang
behængt med Presenter, Kjoletøier og Hatteslør og Syskrin
og fine Støvler, — for den Mand er en Daare, sagde han,
som ikke forstaar en ung Kones naturlige Begjær.
— Som rimeligt blev der anderledes Indtryk og Besøg
end før paa Borg, det var jo ogsaa noget, som Bastian
indsaa...
Men mere og mere underlig af sig blev han.
Han gik stilfærdig omkring for sig selv. Folkene kunde
se ham staa og lytte i Skumringen paa de urimeligste
Steder, saa her og saa der. De mente, han maatte have
Uro af den gamle Skibsnissen sin, — et og andet uopgjort
dem imellem, — at det var den Karen, han var synen
for...
Nu ivaar havde den unge Ferdinand Wiese, som altid
pleiede at være paa Julebesøg hos Fogdens, Søn af
Skibsbyggeren oppe i Fjorden, bedt om at faa logere sig ind
der de Par Uger, han skulde annamme Skibsknæer og
Egemateriale til Kranen i Skogene deromkring.
Det var en Eftermiddag i Skumringen, at Bastian nok
syntes, der blev noget ensomt nedenunder. Han steg op
ad Trappen til Gulsalen, hvor han vidste, Marianne lagde
ind Dækketøi i Klædesskabet. Der blev han staaende i
Dørgløtten.
Men, hvad han der havde set, var ikke godt for nogen
at sige, for Stuepigen, som havde været ovenpaa og hængt
væk Klædessnorer, saa, at han var ganske hvid i Ansigtet,
da han vendte sig om og gik op ad Loftstrappen. Hun
hørte, det knagede langsomt og tungt i Fjælene efter ham,
og saa blev det saa stille, at hun hørte Dryppet udenfor
af Tagrenden.
Da hun siden kom op paa Loftet med Klædeskurvene
og Praasen i Haanden, trode hun først, han igjen stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
