Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
’En Malstrøm
Men hvem brød sig om en slig ansvarsløs Kjæft!
Enken var vakker i sin sorte uldne Dragt, det lod sig
ikke nægte, de Glimt af hende, de selskabelig udvalgte
fik, — saadan hyggelig, lun ung Kone med den ranke
Vækst og de graa talende Øine under tykke, sorte Bryn.
Det ellers saa livlige og letbevægelige Ansigt var idag saa
stilfærdigt nedslagent. Det var en Kone med Takt,
Marianne Borg; — og skulde nogen fra Fossegaard mangle
det? ...
Ja, hvem skulde hun nu have, — Marianne Borg? Eller
rettere, hvem vilde hun tage?
Det var det stille, dybt i Forundringen og
Formodningen tilbagetrængte Spørgsmaal, som svævede om i den
bedrøvede Luft over Kisten og Granbaret nede paa Borg,
og alt der var begyndt at hviskes og blinkes mellem to
og to af de røde Ansigter henne ved Kransekagen og
Portvins- og Madeiraglassene.
Og bagefter, man gik vinøre omkring i Værelserne,
havde man alt et helt Sæt af Kombinationer istand, —
mærkelig nok, uagtet hendes kun fire og tyvende Aar,
allesammen med temmelig middelaldrende, endog
tilaars-komne Mænd, naturligvis af Egnens første.
Hvorfor det heller skulde være med Enkemænd og
ældre end med Sønnerne, kom der ingen rede for; det
lod kun til at fremgaa af et Slags Fællesinstinkt. Hun
var saa forstandig og koselig at tale med. Saadan leende
halvt dulgt, snurrede hun, naar hun vilde, baade Hode
og Hjerte rundt paa en gammel Kavaler; og det var
sandelig ikke for den gamle envise Ulk af en Skippers Skyld,
at baade den ene og den anden af Omegnens graahaarede
og skaldede Koryfæer saa flittig havde taget op paa
Borg.
Vaarluften og Søndenveiret havde taget alvorlig paa
Føret. Det laa godtsom blot med en Strime af Sne og
Is i den ene Side af Veien, saa Slædemeien gik bar i
Sandet og det gnurede og ulede lange Stykker.
I Bredslæden med den store brune for, de med sort
omvundne Dombjelder og Bjørneskindsfelden kjørte Mads
Foss paa Fossegaard. Ved Siden af ham sad hans Datter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
