Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Malstrøm
139
Damretten, som tabtes. Da blev det stilt, og Duren
stansede lange Tider paa Aaret...
At Haaven nutildags sjeldnere gjorde sine berjende
Greb ned i Dammen end i tidligere Dage, turde ogsaa
have sin Forklaring i, at Mads Foss selv aldrig vilde spise
Karudser. Grunden, — at en Husjomfru i hans Fars,
Krigskommissærens Tid var forsvundet og fundet igjen
der ud paa Vaaren, — fandt han ildce forgodt at rykke
ud med.
De gamle Karudser kunde have adskillige Ting fra
gammel Tid af at grunde og ruge over der i Slammet...
Men lad os ikke rive op Tørven!
De værste Hjemsøgelser, der fra Alders Tid var
over-gaat de gamle brave Karudser, var dog alle de farlige,
hvasse Flaskeskaar og skarpe, kantede Buteljestumper,
som Aar efter Aar nu i Sommerferierne blev kastet ned
i den.
Medens de voksne gastererede i Hovedbygningen, holdt
Husets to Sønner deres eget Leven i det nederste
Lysthus, det af Træ med Muren under. Brødrene havde
Kammerater fra Skolen med sig hjem i Besøg, stjal Vinflasker
i Kjælderen og begrov dem — efter klink, klink mod
Muren, — omhyggelig i Karudsdammen, hvor de endnu
laa med Spidser op af Dyndet og flængede og rev og skar.
Formanden for dem var den samme lange, lyshaarede
Plageaand af en Gut, — Johnny, Lorden til Fossegaard,
som han kaldtes, — Husets ældste Søn, — der saa hændig
havde gjort Opdagelsen at bringe tomme Flasker ud af
Verden. Og den næstældste, Henrik, han med den mørke
Lug, som forstod at jage Haaven saa langt indunder
Tørven, fulgte trolig Eksemplet.
Det var nu til Sommeren otte Aar, siden de havde fa at
den sidste Portion over sig, — tildels knusende smaat, saa
en Karuds kunde faa Glasfliser i Øinene. Der var hylt og
skreget og sunget i Kor den hele Kvæld i Lysthuset, og
saa var de, seks Stykker i Bad, draget ravende og
skraa-lende afsted ...
Noget henimod saa langt vidste Karudserne.
Men Mads Foss fik i Dagene efter Besked paa det mere!
Hans næstældste syttenaarige, der snart skulde blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
