Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Malstrøm
145
driver det jo saa rent aflægs, piner ud og piner ud, —
skraber Bakken ren med disse Vedkontrakterne sine. Det
tager sig daarlig ud dernede i Byen___og hvormeget tror
Du, der bliver igjen, naar Kjøringen er betalt? — Det er
ikke rigtig passende for Navnet, ser Du, ligner saa svært
en nødtvungen Udhugst! ... Han tror, det er bare at gaa
her paa Fossegaard og knarre med Bruget.
___Og saa Værelserne ved Sørsalen, ser Du, de har jeg
gjort op, skal bli dine, og ombyggede og udstyrede
saadan med Speilruder og egen Altan ud mod Haven, at jeg
vil se paa den, som skal ha et vakkrere Bur! Du faar saa
at sige raade i dit eget Hjørne af Gaarden___
Men» — han stansede foran hende og spandt med
betænksom Vægt sine smukke blonde Whiskers ud fra
begge Kinderne, — «jeg betinger mig, at Du ikke gifter
Dig, Marianne! — Ellers kan Fluerne surre om Dig
saameget, de vil. Du kan ha’ været gift nok nu» . . .
Der gik som en Rykning over Marianne; hendes mørke
Hoved bøiede sig helt ned over Fadet, medens hun med
nervøs Hast arbeidede i Stikkelsbærene.
«Der er ellers mange, som har Øine nok i Hodet til at
se, at Du er en Fugl at fange, — saare, overflødig mange.
De snakker nu ikke mindre om Marianne Borg nede i
Byen, end de gjorde om Marianne Foss før! ... Men saa
har Du Vet nok selv nu,» drev han igjen fra hende.
«Til at sidde i Bur hos Dig paa Sørsalen, mener Du!»
lød det lavt, næsten som et Udbrud, idet hun skjød
Stikkelsbærene fra sig.
«Indtil videre, — bare indtil videre» ... stansede han
lidt ved det egne i Tonen. «Saa ser man sig om med Ro.
Sidde der som sin egen, Du! — en ung, vakker, afgjort
Enke paa fire og tyve Aar. Det har ingen Hast med at
give sig under Kommando igjen! ...
Og saa,» — han slentrede atter langsomt ligegyldigt
hen til Vindusposten, «skulde det ogsaa være godt, om
Du fik lidt anderledes ud af dine Penge end de lumpne
fem Procent i Sparebanken. Satte Du dem ind i en
Forretning,» vendte han sig indover fra Vinduet, — «med
Part i Udbyttet, vilde de gi’ femten, — kanske mere!
10 — Jonas Lie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
