Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Malstrøm
165
Themaet beskjæftigede ham øiensynlig:
«Du Marianne! Tænker Du aldrig paa at bede
Elling-sens Døttre i Sandkilen hidop! Den Gouvernanten har
gjort noget ud af de Smaapigerne... Bertha især har
vokset sig til en pen og staut Pige, — og den
Oplagstom-ten og de Slcibsparterne hans gir af sig, hoh! — saa det
forslaar. Han har slaat sig op den Ellingsen. Det er firti,
femti tusind blankt ud paa Brættet det for hver af de to
Døttrene ... Bertha, det er Væsen paa hende!»
«Aa ja, rød og hvid og dygtig opsmigret. De har nu
aldrig hørt til vor Omgang, og jeg tænker Henrik —»
«Henrik!» — lød det haardt; der fo’r lidt af det
brutale op i den gamle; men han tog sig igjen, — «er en
fornuftig Gut, som véd, hvad der maa til, om alt skal staa
og ikke tilslut ligge overende her paa» —
«End Minda Henschen da? — saa gammel som jeg,
fire og tyve Aar, — før skulde én aldrig giftes, — og
dertil saa elskværdig, som han bare kunde ønske sig en
Kone. Og Midler er der nok af, skulde jeg tro, gamle
Prokurator Henschen lever jo bare af sine Penge!»
«Flaar ja!» — røg han op. — «Véd Du, hvad jeg maa
betale den — hm, hm!» .. . harkede han.
Det var den rette Svoger, hun viste ham til — alle de
Stringeringer og Rykkerbreve og Skruninger, han i
aarevis havde havt fra Henschen! Den gamle Blodiglen
udsugede ikke Fossegaard for at sende Datteren did igjen...
«De Penge, Henrik kom til at faa med Minda, paa
dem fik han nok vente, til Henschen vel var død! — Nei,
Ellingsen, ser Du, det er Folk, som vil tilveirs det, en
Mand, som slaar sig op aarlig aars og ikke er ræd for at
levere Penge ud heller... I Familie med Foss paa
Fossegaard! det er noget, som synger om Ørene paa dem det!
Og, ser Du Marianne, det, som trænges her nu, er
Kontanter,» tilføiede han med Betydning. —
–Da Henrik om Eftermiddagen i Skumringen
kom hjem, havde han været nedom i Byen og besøgt en
gammel Skolekammerat, som nu drev en Smaahandel
nede i Strandgaden.
... «Ganske snurrig, hvad der blir af Folk i denne
Verden!» — gik han og smaasnakkede med Marianne, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
