Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
’En Malstrøm
flødig mange Gange til dem, han fik med sig hen paa at
fornye Toddyen i Glasset. Han klappede og var snil mod
Hilda, — som «ikke havde det saa greit!» iaar fik hun
et Uhr af ham, — gjorde Skøi med Søster Mina
Bier-mann, som aldrig kunde lade være at le, talte i
Fortrolighed med Marianne og planede Familiesædet op efter
allernyeste tilkomne Tidsmæssighed i Bygningsvæsenet,
og gik med Armen om Skulderen paa Søster Gruner, helt
til hun hlev kjed, trak et dybt utaalmodigt Pust og skjøv
ham fra sig.
Faderens Idé om, at et forstandigt Giftermaal var den
ene rette Udvei for Broder Henrik, var slaat ned i hende.
Det manglede hellerikke paa, at hun havde faat ham
sat virksomt i Stil. Hun talte ikke om andet end den
hjemkomne Brors uventet prægtige, solide Karakter og
udmærkede Forstand. «Det vilde blive en hel økonomisk
Omrevision i Eiendomsskjøtselen, hvor han tog fat. Og,
kunde han være lidt slem og uvørn i Munden, saa mente
han ikke saa stort med det, det laa til Familien!»
Hun drev nu paa, at de skulde faa noget Ungdom
derover en Aften og danse. «Noget burde gjøres for Hilda,
saa kunde de med det samme ogsaa engang bede
Elling-sens! — det var saa mange Aar, siden der havde været
en Dans paa Fossegaard, og Faderen skyldte baade her
og der at gjøre Gjengjæld for al Selskabeligheden i
Anledning af Henrik.
Antonia gik som en stængt Kraft... «Nu i Juledagene
— Naturligvis! — saa de andre ogsaa faar Tid til at gjøre
noget, — Gruner,» truede hun, —- «kunde ellers snart faa
det Indfald at reise igjen; Gubben var ikke vant til at
gaa saa længe ørkesløs og hænge!»...
Stilfærdig, som Konsulen gik der med Stokken og
flyttede Fod for Fod, saa han just ikke ud til at være saa
glubende hidsig paa Ungdomsbal! mente Henrik.
Henrik prækede ellers fortiden bare om at faa tappet
ud hele Bjølstadmyren, det vilde give Aargangsvand igjen
til Fossegaardsmøllen, betroede han Faderen.
«Hd, høh, — saa ja, — ret saa,» barkede den gamle —
«skaf bare den Slump tusind Dalers Udlæg, som skal til,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
