- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
170

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170

’En Malstrøm

tæt og vaad opover Landet, og endnu saa høit oppe som
ved Fossegaard laa den graa og leveirsfugtig med et mildt
Snefald i sig.

Inde paa Gaardspladsen kjørte om Aftenen Slæder,
brede og smale, og Indholdet — tulup- og kaabeklædte
Familier fra Omegnen med deres Julebesøgende, — steg
ud, medens den store Fjeder i Gangdøren med sin egne
trækkende Strubelyd i ét væk skreg velkommen.

Oppe i Salen stod det gamle Flygel med Laaget løftet
... Strauss’s og Falbes Valser og Galopper, af og til en
Feier og Fandango eller Engelskdans, afløste hverandre
gammelt og julekjendt. Man vidste hvem der sad bag
Pladen. Fløi Fingerspidsen let og flygtig henover
Tangenterne for Mina Biermann uden Spor af Anstrængelse,
— hun kunde gjerne holdt paa halve Natten, — saa var
Fru Grüners kraftige, distinkte Bearbeiden at ligne med
en stærk, tung Artillerihest, der gik præcist, taktfast, —
ikke Forandring paa Farten; men man anede, at den
trætnede og skummede i Sælen. Og der var Kræfter nok
til at afløse dem blandt Egnens vante pianospillende
Damer.

Flygelet havde gjort sin Pligt paa den samme Plads
før; de brede hvide Planker i Gulvet var glatslidte af
mangen gjennemdanset Nat, — der var noget over et
saadant Julebal paa Fossegaard! ...

Det var en Hændighedskunst for Tilda, Stuepigen, at
komme frem med al Bispen, Punschen og Limonaden paa
Brættet.

Hun kom netop ned i Kjøkkenet rød og livlig fra et
nyt Togt med alle de tomme Glasser ... nogen var kommet
dansende lige imod Brættet, medens hun stod ved Sofaen
og bød Sorenskriverfruen, saa det kunde blevet et net
Spild over hendes Atlaskes Kjole, om hun ikke netop
havde faat saa heldigt snud sig undaf; men hun knælte
næsten. — Flinkt gjort, min Pige! havde Fruen sagt...
Naa, — Tilda vidste nok, hvem der havde faat det
yderste Glas Bisp over Kjoleskjødet! ... «Fru Grüner støver
og danser,» lo hun, «og Konsulen sidder derinde i Salen
med Stokken og kjender og gnider paa Benene!» — Og,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free