Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
En Malstrøm
vide, hvad han vilde,» udbrød Marianne, — «om han
liker hende eller ikke liker hende!»
Gamlen plystrede; han lænede sig med Armen op mod
Vinduskarmen:
«Javist, javist... ja — ha — vist! — Vi kunde været
langt fremme nu alt... Du har Ret i det Marianne ...
kunde havt Gutten baade gift og alting! ... Han faar
Guld mellem Hænderne, bare Bjølstadskogen faar staa
og vokse. De faar ikke mig til at plukke den mere...
Det er det samme som at hugge i Familieroden... og jeg
maa tænke paa mine Børn!»
Marianne saa hastig forskende op paa ham fra
Kjolelivet, som hun sprættede paa.
... «Bjølstad har nu altid været Blommen af de
Eien-domme, som har ligget til Fossegaard ... Og det skulde
ikke se vakkert ud, om den skulde gaa fra Gaarden, Du!»
Han begyndte at drive stærkt op og ned...
«Vilde jeg bare hugge i den! Men det er, som jeg
siger, det gjælder at holde fast Tag og spare den, saa
der blir noget, som forslaar til jer allesammen. Den er
som en Sparebank den!»
Øienfrynserne i Mariannes smale, blege Ansigt lukkede
sig haardnakket dulgt, som hun ventede paa, hvad der
skulde komme; hun sprættede ivrig.
Jeg havde tænkt at tage ud af den nok et Rap for at
klare en Panteobligation til Banken... men, Du
Marianne, det vilde være Galskab ... den rene Galskab!
Bjølstad og Fossegaard har hørt sammen fra Alders Tid, —
og et Pant i Borg, — bare et Sidepant, skjønner Du,
vilde spare hele Hugsten, saa Johnny fik afvikle det
terminvis bortover. Det koster Dig bare et Pennestrøg
det, Jenta mi! — og saa har Fossegaard og vi alle vundet
tyve ja tredive tusind!»
Marianne sprættede med korte, rivende Lyd ...
«Du ved, Far, at Bastian aldrig vilde kautionere; ikke
heller bad han nogen staa inde for sig... og saa faar jeg
holde det i samme Aand» ...
«Jeg vidste ikke, Du havde været saa paa Tæerne for
at holde det i Bastians Aand før,» lo han haanlig.
Sprættekniven flængede ind i Tøiet; hun rettede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
