Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
En Malstrøm
Madam Torbjørnsen trykkede Marianne lempelig ud
igjennem Døren...
«Ingenting at bry’ sig om, Frue! ... Der er ingen
Mening i, hvad han siger nu.»
Udover Eftermiddagen havde han det ene Anfald efter
det andet, og Henrik og Madam Torbjørnsen havde al
Møie med at holde ham i Sengen.
For den stærke, bredskuldrede Søn, som sad der paa
Vagt, var det alvorlige Stunder. Med Krænkelse af sin
sønlige Blu maatte han høre paa alle disse let
gjennem-skinnelige Afsløringer og Opgulp ... Han saa med
Bitterhed Sammenhænge, for hvilke han nu blot undrede
over, at han havde kunnet gaa troskyldig blind, — anede
kanske formeget, kanske for lidt...
— «Det steg ikke saa haardt til Hovedet længere nu,»
mente Madam Torbjørnsen ud paa Aftenen. Der var
kommet Bud efter hende i en af hendes egne
Forretninger, og hun maatte afsted. — «Men Doktoren burde nu
hentes! Kommissæren havde begyndt at klage over Stik
gjennem Brystet og Ryggen, — han havde vel forkjølet
sig i al denne taagede Høstluften!»
«For Lungen den ... paa saa gammel en Mand ... og,
naar de saa ikke lever desto forsigtigere, Fru Borg!» —
antydede hun nede i Stuen til Marianne og Hilda, som
sad der ængstelige og beklemte. — «Bedst at faa
Doktoren til imorgentidlig!»
«Komme igjen -— ja!... Men, naar Karjolen staar
udenfor og venter paa en Jordemor, Fru Marianne, saa
blir det ligesom hedt i Kroppen paa én, saa Maden og
Kaffeen næsten ikke vil ned!» — tyggede de stærke
Kjæ-ver, medens hendes hændige, velskabte lille Haand
knappede Skindtrøien.
«Det er langt ned til Skippervigen, og én maa jo sørge
for lidt Kræfter!» —
Det var brede Skuldre og en sand Oksenakke. Hendes
ferme Kraftansigt med Næsestumpen midt i og de to
Vorter ved Mundvigen, de smaa villiehvasse Øine og
tynde, graa Haartotter viste Kropsmagt nok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
