- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
221

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Malstrøm 221

Han slængte om i Gaderne og tyggede paa en
Udgydelse, saa det skulde knage i dem! Flere Gange saa
lian ogsaa et Skimt af Grossereren, saa oppe i Gaden,
saa ud af Banken, saa oppe ved en Pakbod, bvor ban
spurgte efter nogen.

Klokken to paa Punktet var Andreasen paa Kontoret.
Der laa Besked til ham, at det ikke nyttede at komme
igjen før Klokken fire.

Det var jo noget svedende langdrøit. Andreasen havde
hele Arbeidsstokken staaende langs Væggene hjemme...

Bedst at give Brunen lidt Havrefoder, saa den kunde
ta’ de tre Mile uden at hvile! ... Den Peder Haalbakken
havde brugt sig om at bli’ sat baade mad- og raadløs...
og spyttet til Sedlerne. Han gik vel nu derhjemme og
satte dem op allesammen....

Bare han nu fik det greiet og kunde faa sveipe paa
hjemover!

Klokken fire stak han allerhøfligst igjen sit
forventningsfulde Ansigt ind af Kontordøren.

Var ikke kommet endnu. Andreasen fik sidde ned og
vente...

Viseren gik sent paa det smukke Væggeulir over Døren,
der førte ind til Grossererens eget Kontor. Den flyttede
sig Prik for Prik ... kneppede halv fem ... blev langt om
længe fem ...

Nu forlød det, at han neppe kunde ventes paa
Kontoret før Klokken syv.

Andreasen gav Hesten nok en Gang Havre og spændte
for. Han maatte ialfald være deroppe saa betids, at han
kunde faa udleveret dem Mel; — ellers udbredte de
gjerne, at han var rømt!

Han ståk en sidste Gang det blege Næb ind paa
Kontoret: — «Ingen Grosserer... endnu?» — lød det mat.

Og saa afsted! ...

Det var i en af Byens yderste Sidegader, at han kjørte
lige mod Grossereren, som gik ved Grøften langs
Plankeværket.

«Naa, naa Andreasen! De var nok nær kjørt af sted
uden Besked, De! — Men et Menneske er ikke mere end
et Menneske, ser De, — har gaat i bare Travelhed hele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free