Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
En Malstrøm
Efterat have stukket ud to tre Glas Portvin i
Morgenkulden, laa han i Køien, — lukket inde der i det snævre
Lukaf for hele Verden, — og lyttede til det døvende
Skyl af Sjøen, som skummede udenfor langs Skibssiden,
og de ensformige Stempelslag af Maskinen, der mere og
mere forvandlede sig til en ensformig Melodi: Foss &
Komp.... Foss & Komp....
— Da Dampskibet Nordstjernen ved Middagstid susede
ind paa —dals Havn, stod Johnny elegant reiseklædt ved
Faldrebet, indvendig og udvendig rustet til at gaa lige i
Slaget. Han vidste, Banktiden sluttede tidlig.
Som han rask skjød indover Landgangsbrættet, mødtes
han af Telegrafbudet...
Han gik med Telegrammet et Stykke henover Bryggen
i en frysende Angst — uvis, om han skulde vente med at
aabne det til det var over inde i Banken. Han lagde det
i Lommen og tog det op igjen et Par Gange, stansede et
Øieblik beklemt og rev Konvoluten op ...
Han stirrede i Ordene, til de løb sammen i en Taage
___kjendte noget tungt dumpt, der tog ham for Brystet
og snørede det til; — han maatte holde Graaden, der
prikkede i Øinene, tilbage.
Alette telegraferede, at deres lille Willy var gaat bort
Klokken halv elleve i Formiddag, bad ham bære det
forstandigt, hun haabede, hun kunde forsone sig med det.
Han saa ikke mere for Taarer, der blændede ham, og
drog Veiret higstende, medens han mekanisk fortsatte
Veien.
Da han fik Skimtet af Privatbankens hvide Bygning,
holdt han paa at bøie af om Kvartalet igjen; men satte
atter Fart paa.
«Som om jeg ikke er vant til at sluge Gløder uden at
trække paa Mundvigen!» udstødte han koldt bittert...
«Gutten, han slipper han... kan være glad ... inderlig
glad»...
Han styrede lige løs paa Bankens store, gule Dør, ind
igjennem Entréen og — venskabelig, seierssikker, kun
en Del forundret, lige paa sin Ven Bankchefen, hvis
Haand han rystede inde i Direktionsværelset, — og som
sandelig rent havde forskrækket ham med det Brev igaar!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
