- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
240

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240

En Malstrøm

«Skjønner ikke, hvorfor ikke jeres egen Sparebank er
bleven lyksaliggjort ined Papirerne... den, som er saa
nær,» — udbrød han uvillig.

«Aa, det skjønner en Mand som De bedre end nogen,
— at den ikke virker med stor nok Kapital!»

«Da leverede den Dem nok saa flust otte tusind Daler
her for nogle Maaneder siden — de havde sikkret den
eget nok, hørte jeg...lød ikke videre merkantilt!»

Johnny blev rød ...

«Ja det er de Rygter, ser De! Og saa dette
Kværnbruget, Foss! — der paa Møllen med alle Sedlerne til
Kjøbmand — jeg husker ikke, hvad han heder, — det
... lugter unaturligt... Sig mig oprigtig, hvor mange
Procenter betaler De?»

«Hils De frit Rygtemagerne, — ikke én Skilling!» kom
Johnnys aabne Svar ... «Skammelig!» tilføiede han
indigneret; — han svedede i Haarrødderne ved at se sine
Affærer saa gjennemspeidede.

«Kan være, — jeg personlig tror Dem naturligvis___

Men disse Navne her, De,» betydede han rask med en
ringeagtende Gebærde ned i Brevet... «og alt dette Rips,
Raps af Sikkerheder... De bør selv kunne forstaa, at
Banken tog det, naar den virkelig trode, at det er andet
end nye Blaar til det, den alt har.»

«Hm hm!» ... Johnny kræmtede og rettede sig
krænket i Stolen ikke uden en vis overlegen Værdighed, som
antydede, at det kunde være nok af denne kammeratslig
intime Gaapaa-Tone.

Det var hans sidste afgjørende Slag, som nu skulde
slaaes! ...

Han saa Bankchefen stivt og koldt i Øinene, — denne
fik nu i sin inderste Sjæl tænke, hvad han vilde. «Nu
vilde han ogsaa simpelthen, uden Omsvøb, gaa ud fra
Privatbankens Interesse» ...

Han tilbød, om kun to, tre Maaneder at øge
Sikkerhederne med — Hildas Arvebeløb, ni ti tusind Daler! —
naar hun blev myndig til at kvitere for det...

Bankchefen studsede; han begyndte at gaa frem og
tilbage; saa mere og mere oprørt ud ... Han indsaa, hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free