Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Malstrøm
247
Ekkoet af Møllen og Elvesuset under den tiltagende
Vaarflom hørtes overlydt og fyldte Luften ...
Johnny havde hørt det samme saa mangen Vaar, der
havde altid fulgt saa yre Længsler og Forhaabninger med...
Men iaar var det ikke saa. Han gik med en skjærende
Følelse af den haarde Virkelighed, — hele den
Modsætning, den nu gjemte i sig.
Det var imod Skumringen. Han gik og vandrede om
mellem Husene . .. Eftasværds Tid; — men Madklokken
taug ... stille, arbeidsløst over hele Gaarden som aldrig
før! — stille i Veiret___Soldryppene fra Dagen begyndte
igjen at fryse paa Grene og Tagrender___
De tændte Lys derinde hos Alette og Børnene.
Han gik udenfor og saa ind i Stuen. Alette sad ved
Lampen og syede —
Det skar i Hjertet at se hende lappe og gjøre
anvendelig igjen det slidte og ramponerede paa Børnenes
Klæder, saa de kunde hænge sammen. Hun havde sat de to
mindste hen i Sengen, de andre to sad søvnige over sine
Læsebøger... Af og til talte hun et Ord.
Han var henne ved Døren, men gik atter tilbage foran
Vinduet...
Han saa hendes taalmodige Ansigt; — hun var den
eneste paa denne Jord, som endnu troede paa ham!...
Der var en Skygge over alle disse Ansigter, — og det
var ham!... De faar min Skam og Vanære at strides med...
«Bedre, meget bedre med en Gang at fri dem for det!»
udstødte han dumpt.
Han gik en hastig Vending ned imod Haven; men kom
lidt efter op igjen og listede sig sagte ind i Kjøkkenet,
hvor han vidste Kon jaken stod i Skabet... stansede et
Øieblik aandeløs, da han kom til at rive en Kniv eller
Gaffel ned fra Bænken, og skyndte sig feberagtig ud og
nedover de halvfrosne Gange i Haven.
Ved Karudsdammen blev han staaende. Flasken vilde
han drikke ud og saa — ha’ Mod til —
Han kom i dette Øieblik til at huske paa, hvor mange
Gange han havde knust Flasker mod Muren derhenne
og kastet Skaarene i Dammen; — nu var han selv
saadan en knust Flaske, som skulde ned i den!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
