Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
En Malstrøm
Der skede Henvendelser og Skridt fra Fru Borg, som
gav Folk Stof til at forundre sig. Hun tog til en
Begyndelse først én og saa nok en liden hjem til sig.
Det var langt fra Marianne at sætte Sagen op for sig
eller andre i nogen høiere Stil. Hun tog den praktisk
og vilde det, hun vilde, — satte den igjennem, som det
for Leiligheden lod sig gjøre, efter Raad og Overlæg med
Madam Torbjørnsen.
Hun blev næsten sig selv igjen, — gik der i Gullvigen
lun under Øienlaagene og kunde sidde og hygge sig
og snakke med baade den ene og den anden af de gamle
Kavalerer, som kom indom med Egnens intime
Anliggender og vel ogsaa af og til lidt af sine egne.
Hun følte sig efter den overstandne Krise rolig og i
en Ligevægt som ikke paa mange, mange Aar, — fri
for den skjælvende Angst mellem Skrupler og et falskt
Haab, og fri — følte hun ogsaa, — for at være Bastian
Borgs af Formuen forpligtede Enke.
—Det lod saamæn ogsaa til, at Tolderen havde
fundet det hensigtspassende, før han fældede sin
Høieste-retsdom, at inspicere, hvad der foregik i Gullvigen! —
Marianne saa ham komme lunkende med Stokken og
begge Albuerne usædvanlig ud opefter Veien fra
Sjøen...
«Se se se!» sagde han, og pustede og saa sig om paa
Trappen efter at have hilset, — «man trives ikke i det
ubemærkede ... man vil sætte lidt Røre ... man har
egentlig altid havt en Smule Sans for det... har altid været
lidt af en Skøier i Dem, Fru Marianne!» kneb han
sammen Øinene, da han traadte ind.
«Saa har De nu ogsaa været saa snil at passe godt
paa, Tolder!»
«Hm, — høh — høh!» Tolderen blev dygtig studs og
hostede...
«Jeg faar vel Lov til at låve Dem en Kop Chokolade,
Tolder?» formildede hun.
«Høh — høh!» bryggede det bare videre op, — «høh
— høh ...
Naa ja!» satte han med ét Stokken i Gulvet. — «Jeg
har — virkelig gjort Dem Uret, Fru Marianne! — til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
