- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
252

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

252

En Malstrøm

mænd... og saa har en dum, taabelig Tolder kastet sine
fire hundrede Daler i Vandet til Spot og Spe!»

«Sig seks, Tolder! saa har De mit Ord paa, at jeg aldrig
skal gifte mig» ...

— Tolderen stabbede hjemover med saare stolte
Fagter og et Skaar af seks hundrede Daler i sin Formue.
Han var bleven helt erobret den Formiddag, og det
skulde være ham en sand Fornøielse at ærgre dem
allesammen ... vise dem, hvad hun var for en Kone!

Men aldrig i Evighed begreb Majoren — og mange
med ham, — hvad Enken paa Borg mente med det
Børnehjemmet sit der borte i Gullvigen; — hun var jo
blevet en Filial af Madam Torbjørnsen! Der kry’de alt
et halvt Dusin Smaaunger omkring i Dørstokkene og
Værelserne hos hende; man maatte ordentlig være
varsom, for hvor én satte Foden, — hun, som kunde blive
saadan gift og forsørget! —

XVI.

Græstørven over Karudsdammen nedenfor Haven var
splittet op. Den laa ikke mere sammenseget til en Ridse
i den vandsure Myrstrækning med Dunsten og Taagen
over. Der var anlagt Veie og ryddet omkring; — Lyset
faldt ned i den.

Men i de mørkevante Øine hos Karudserne skar det
næsten endnu værre end dengang, de var ude for
Glasfliserne; og Synet forvirredes tilmed af det ny, stærke
Dagskjær. Glansen pinte dem, skar dem langt ind i
Hodet; de syntes, de saa alt som i en svimlende
Blænding.

Der blev ingen Forandring hele Aaret igjennem, før
Vinteren kom og lagde Laaget over; da blev det endelig
godt og mørkt igjen... kunde de igjen faa staa stille,
lunt med Hoderne mod hverandre! ...

Men om Vaaren spillede Aarsyngelen lystig oppe i
Overfladen og Lysskjæret; — den var næsten yr og vild,
bar sig som i en Rus!... Den var født ifjor og havde
mindre ømfindtlige Øine; men kjendte det alligevel som
et rasende pirrende Behag; det var jo ikke ganske natur-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free