Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Kommandørens Døttre
fuld, hedblodig Tribut i hele Sjøofficerskredsen til
Kommandørens ældste Datter, der med sin to Aar yngre Søster
Marthe ivaares var kommet hjem fra et treaarigt Ophold
i Kristiansfeldt.
I en mere beskeden Længselens Afstand sad et Par
Kadetunderofficerer i hvide Benklæder og med venstre
Skulder frynset i Guld af den nylig ved Eksamen vundne
Epaulet. Den ene ludede og balancerede foroverbøiet paa
Stolen henne ved det londonske Slaguhr, der stod i sin
høie Mahognikasse et Stykke fra Ovnen, den anden
grublede mørk indeklemt mellem Piedestalen og
Sybordfor-høiningen, hvor den lille runde rødmussede Laura Fock
sad og hviskede med en Veninde, lidt stødt over, at han
vendte hende Ryggen.
Der drømtes og bankede Forhaabninger i mange
Hjerter.
Det var blevet ganske stille i Stuen, medens Cecilie
sang.
Kun fra Sideværelset hørtes undertrykt Latter, og af
og til skimtedes i Døraabningen Marthes tynde
Slyngel-alderskikkelse i Kamp med sin Fætter Jan, Sjømanden,
der strævede med at vriste et Æble fra hende; den unge
Piges lattermilde Ansigt og anstrengt sammenbidte
Tænder viste, at Striden stod hed.
Kommandøren var ikke musikalsk; han sad og fandt
sig i Omstændighederne. Af og til, naar han glemte
sig og dæmpet fortsatte Passiaren, kom der et talende
Blik eller et betydningsfuldt: «Kjære Witt!» fra
Kom-mandørinden.
Den lille skaldede, snakkesalige Kaptein med det lyse
Plommeansigt og glisne Kindskjæg — Fru Focks Mand,
som de kaldte ham — faldt hen i noget høitideligt sødt,
medens tykke Marinelæge Clausen midt paa Gulvet med
en Mine, som han plystrede til, stod og tegnede Linierne
af den unge Piges prægtige kastaniebrune Haarsætning,
Nakke og Skuldre i Luften bag hende.
Det, Løitnant Fasting fordybede sig saa i, var det
levende Udtryk ved Munden. Stemmen dirrede saa
frisk og klar; hele Maaden var saa naturlig, — saa
knusende vakker! ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
