Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Kommandørens Døttre
Fru Fock rynkede Munden sammen som en Sypose;
hun var nu paa det rene med, at hun havde havt Ret,
— det var virkelig for Tænderne, Kommandørinden
havde gjort sin sidste mystiske Tur til Hovedstaden.
Strikkepindene blinkede i Stilhed videre, medens
Tankerne gik ...
Fru Fock tænkte paa, hvorledes den gode
Komman-dørinde selv i sin Tid havde været omtalt. Der gik
sandelig nok af Historier om hende og alle de Gange, hun
havde været baade offentlig og hemmelig forlovet, før
hun som en lidt falmet Skjønhed havnede i Ægteskabet
med den mindst femten Aar ældre daværende
Kaptein-løitnant Witt — og blev saa mistænkelig og stræng i
sine Principer.
«Du Karsten!» vinkede Kommandørinden til sin Søn,
en vakker mørk, krumnæset Løitnant med et tykt
Side-skjæg og af en umiskjendelig Lighed med Moderen.
Han var netop kommet ind og gik med en noget
nonchalant Mine henover Gulvet, idet han ligegyldig etrøg
sig om den lidt tilgjort slappe Hage.
«Jeg hører, Du har havt Permission helt siden igaar
Eftermiddag, og dine Forældre har først den Ære at se
Dig idag?» lød det inkvirerende; hun mysede forskende
op paa ham.
«Godaften, Fru Fock! De hører, jeg skal ha min
Straffepræken,» nikkede han let hen. — «Vi tog en
Landtur, Mama! Skoweien ind til... vig, Bull, Storm
og jeg, — prægtig Maaneskin» ...
«Saa—aa, — man beser Landskabet om Natten ogsaa?»
spurte hun i en Tone, der skulde være stræng, men var
temmelig moderlig overbærende og ikke fri for et Glimt
af interesseret Nysgjærrighed.
«Aa nei, just ikke det; men saa blev der nu ikke netop
sovet meget heller,» kom det med en skjult Gispen. «Jeg
har tat min Mon igjen oppe paa Kammeret i hele
Eftermiddag.
Er der mere, Du vil vide, Mama?» spurgte han saa
med en paagaaende Aabenhed, som færdig til at krænge
ud med alting.
«Tak nei, min Gut, jeg har aldeles nok!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
