- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VII Bind. Kommandørens døttre. /
13

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13 Kommandørens Døttre



ikke bli, — noget mellem en ribbet Skjære og Ansats
til Kraftfigur.»

«Sig ikke det,» trak Fru Fock paa det, — «det er
nogle besynderlige Øine.

Ja her er biet en stor Forandring i Kommandørens
Hus med de to voksne Døttre,» konverserede hun videre.
«Og saadan en Pragtblomst som Cecilie ...»

Karsten var blevet distræt. Han holdt Øie med
Søsteren, som igjen stod omringet. Hun var midt inde
i en munter Beskrivelse af Opholdet i Kristiansfeldt og
alle de Tanker, de der gjorde sig om Verden udenfor.
Pensionsgutterne eksisterede bag et høit Plankeværk;
— og som de udmalte sig dem og lavede Romaner!

Der blev stigende livligt derhenne ved
Vindusforhøi-ningen, helt til Karsten kom og bød kort: —
«Kommandøren forlangte to Løitnanter ind til Whisten!»

Den svære Værftsport hvinede paa sine Hængsler og
faldt tungt i efter Selskabet. Kommandøren var alt
med sit Lys i Haanden i Trappen for at gaa tilkøis.

I Stuen ordnede Cecilie Noderne og lukkede Pianoet.

Karsten stod henne ved Vinduet og ventede
utaalmodig paa, at Stuepigen skulde faa taget ud
Punsche-glassene og forsvinde.

«Du kan tro, dette er noget andet end at være i
Kristiansfeldt, Karsten! Hver Aften synes jeg, jeg skal
op paa den lange mørke Sal igjen med de to Rader
Senge og begge Lærerinderne til at passe paa os.»

«Da skulde jeg ønske, Du havde en Smule af
Kontrollen igjen jeg,» lød det tvært. «Jeg skal sige Dig,
Cecilie, der er ikke saa lidt at udsætte paa din Opførsel
iaften.»

«Hvad siger Du?» stansede hun forskrækket. «Hvad
har jeg gjort?»

«Du opfører Dig adskillig mere som en Skoletøs end
som en Dame.»

Tonen var den overlegent belærende Brors og den
verdensmandsmæssige Sjøofficers.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/7/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free