Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 Kommandørens Døttre
Partere mig,» — han reiste sig og pustede ud, — «er
Du vakker, Søster Cecilie, saa er der visse Partier af
Livet, hvor Du er saa dum som — ja dummere end...
Jeg gad vide, om Du engang aner, hvordan de nu
morer sig med at gaa Dig igjennem ikvæld?»
Cecilie kastede sig lidenskabeligt ind til Moderen:
«Jeg forsikkrer Dig, jeg forstaar det ikke,» hulkede
hun. «Det er skammeligt, saa skammeligt... Jeg véd
jo sletikke, hvordan jeg skal være eller, hvad der gaar
an at sige. Jeg har ikke Lyst til at være mellem
dem..,»
«Nei hør nu Barn! Du maa bruge Forstand. Du er
saa ung endda. Man kjender ikke Verden paa én Dag
... Jeg havde virkelig ogsaa tænkt at gi Dig en liden
Paamindelse ... men tro Du Karsten!»
«Mama! ... siger Du ogsaa det?» raabte hun og saa
modløs forskende paa hende.
«En ung Dame har naturligvis sine Midler til at
distancere en Herre,» trøstede Mama.
«Du vil nok lære Farvandene at kjende, Cilia!»
strøg Karsten hende over Haaret. «Du behøver ikke at
ta til Taarerne for det. Men lidt Lods trænger Du i
Begyndelsen. — Gaa nu lilkøis og tænk lidt paa, hvad jeg
har sagt... Fryd Dig saa i, at Du ikke har nitten tyve
ligesaa dumme Kristiansfeldtergjæs som Du selv inde
paa Barakken din!» jønede han godsligt.
Cecilie drog sig hæftig undaf ham og fo’r ud af
Døren. —
Kommandørinden var kommen fra Afklædningen og
sad foroverbøiet bred og mægtig i den drivhvide
Nat-trøie og Natkappe med Armene over Lænestolen.
«Du kunde nok tat varsommere ivei, Karsten! Men
det er godt, hun er biet lidt opskræmt og har faat Øiet
en Smule op. En ung Pige maa være saa va’r som en
vild Fugl!» udstødte hun med et erfarent Suk og
trykkede med forsigtig Haand sit smukke buklede Haar
tilbage under Natkappen.
«Men saa blir de nu tilslut ganske kloge Fugle,» mente
Karsten flot, — «gjensidig Jagt det, Mor!»
Kommandørindens levende mørke Øine hvilte med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
