- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VII Bind. Kommandørens døttre. /
22

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22

Kommandørens Døttre

Kommandøren syntes ikke at have noget at erindre
mod den Udvei; han var optaget af at suge ud et
Fiskehoved.

«Det vil jo bli en rigtig glædelig Opmuntring baade
for Karsten og os andre nu, han netop er kommet hjem,»
fortsatte Mama.

«Karsten kan jo gaa, har han Lyst!»

«Fra os nu? — nei det vil jeg rigtignok frabede mig,
Witt! Du kan ikke mene, hvad Du der sier; det var nu
lidt hjerteløst, rent ud sagt. Saadan Hensynsløshed.»

«Naa, naa, Mama, naar nu Far ikke synes om at reise
med,» fandt Karsten det hensigtsmæssigt at lægge ind.

«Maa jeg be, Karsten! Far er endnu hverken saa svag
eller saa gammel, at han behøver at ty til
Undskyldninger, som kanske kunde passe for en Pensionist, — og som
mildest talt gjør os alle latterlige.

Kommandøren rettede sig bistert; hans ni og seksti
Aar og Spørgsmaalet om at søge Afsked var hans saare
Punkt.

«Og Karsten kan da sandelig ikke gaa hen og forsvare
sig med din Bygrænse uden at bli til den rene Latter for
sine Kammerater,» forfulgte hun sit vundne Overtag.
«Men, — naar Du vil det, Witt, saa faar vi trøste os saa
godt, vi kan herhjemme iaften,» lagde hun til med noget,
der skulde være hengiven Resignation.

Kommandøren saa paa hende. Der var slemme
Uveirs-skyer isigte. Han sad øiensynlig stedt i Valget mellem
«Aftenens Hygge» og «Bygrænsen» ...

«Jeg forudser saa tilstrækkelig nok af Selskabelighed,
naar Karsten skal gaa ledig herhjemme i hele Vinter lige
fra Korvetten er lagt op,» udbrød han bidsk.

Der fulgte en lummer Pause, hvorunder Karsten
trommede paa Bordet og kræmtede.

«Min Bestemmelse skal Du faa, naar jeg kommer fra
Værftet i Eftermiddag, Jutta! Du faar ha den Godhed at
vente saalænge.»

Kommandørinden forstod, at «Bygrænsen» var falden;
men kunde ikke dy sig for at replicere til Sidehugget
mod Karsten.

«Gaa herhjemme, siger Du, Witt, — Karsten? Som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/7/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free