Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25 Kommandørens Døttre
«Du burde vidst saameget som, at Cecilie maa ha sit
Tøi iorden. Et Menneske, som har været i vort Hus i
tyve Aar, skulde dog vide lidt Besked, synes jeg, — at
der kan komme noget paa hvert Øieblik. Men det lader
virkelig til, at man først maa henvende sig til Dig for at
kunne gaa ud en Aften. Det er en forfærdelig Uorden!
Takket være Dig, faar Cecilie nu være hjemme eller
brillere i mørk Hverdagskjole. Læg det hele væk ...
Jeg véd ikke engang om nogen af os er i Humør til at
reise! endte hun yderligere knusende, idet hun med en
tung Bebreidelsens Vægt igjen styrede indover.
Det udtryksfuldeste i Nellas Ansigt, det altid
bekymrede Mundparti med den lange gule Kind op til
Ørespidsen stod fuld af stille, haardnakket Stædighed; hun
stred bare ivrig videre neddukket i sit.
Der havde gjennem de mange Aars Slidninger udviklet
sig en særegen Taktik imellem dem. Kommandørinden
havde sin Styrke i Angrebet, Nella i Defensiven.
Kommandørinden var som en Orkan, der, efter at have sendt
sine Stormstød ud, igjen lagde sig, medens Nella, i
Øieblikket omblæst, ikke havde andet at ty til end en
haardnakket, dagelang mut Uforsonlighed, hvori hun gik
util-gjængelig for selv de finest udtænkte Tilnærmelser.
Hendes komplette Uundværlighed havde bevist sig
gjennem en Række Kriser, som før i Tiden gjerne
toppede i Opsigelser, der igjen ligesaa stadig blev taget
tilbage.
Det var Kommandørinden en moralsk Fornødenhed
at vide alt i Orden og i pudset blank, præsentabel Stand;
kunde hun fæstet hele Verdensordenens Uhrværk med
Skruer, vilde det været hendes Fuldkommenhedsideal.
Og vaske og støve og rydde, det kunde ingen som Nella!
— At der ikraft af en eller anden særlig til Stillingen
hørende Nødvendighed maatte være «fint og blaast» hos
Kommandørens, var tilslut gaat Nella i Blodet som en
hidsende Ærgjerrighed. Travl og fuld af Omsorger gik
hun der mellem dem som en lukket Æske, hvor de alle
gjemte hulter til bulter baade sine Humørsudbrud og
sine Hjertensmeninger. Hun var, saa at sige, Husets
samlede Fortrolighed, samtidig den Søplekasse og den Bom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
