Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Kommandørens Døttre
«Jeg vil ikke ha Fichuet, Mama,» raabte Cecilie imod
hende. «Du véd ikke, hvor fæl jeg ser ud.»
«Snak Barn! Kom hid med det, Nella.»
Hun møstrede Datterens hvide Baldragt ved Lyset.
«Men Du milde... har ikke Marthe gaat hen og sat
sig der lige paa det,» brast Nella ud; hun viskede og
glattede Tyllet ivrig med Haanden.
«I én Krøl altsammen! — og Sløiferne...»
«Nella, Nella!» raabte det udefra Gangen. «Nella...
Er I færdige, kan jeg komme ind!» vedblev Karstens
Stemme nu utaalmodig lige udenfor Døren; han ståk
den ene Haand ind med en stivet, hvid Vest.
«Nella har vasket og stivet Vesten med Knapperne i.
— Se her, gule Rustflekker efter Staalringene, gaar hun
rent i Barndommen?»
«Men bevare Dig, Nella! Du vidste da, Du maatte
ta Ringene ud,» tog Kommandørinden i vred.
«Det er nok ombord, de leverer den Slags Vask!»
svarede Nella rolig fornærmet, medens hun glattede paa
Fichuet. — «Jeg har lagt to renstrøgne Veste op i
Kommoden, om Løitnanten vil se efter, om der findes Rust
paa dem? Den der er tat fra Kufferten.»
«Skal Cecilie troppe op barhalset iaften igjen, Mama?»
stansede han ved at se Søsteren.
«Det nytter rigtignok ikke at tale om noget Fichu nu,»
skjændte Kommandørinden; «Marthe har tilgavns sørget
for at ødelægge det. Læg det bort, Nella!»
Marthe sad og veiede frem og tilbage paa Stolen og
tog sin Skjænd med Hodet neddukket.
Medens Nella holdt paa med Mamas prægtige
Knip-lingskrave, keg hun af og til op paa Cecilie, og der
udviklede sig mere og mere mellem Søstrene en af
undertrykt Lystighed svanger Telegrafmeddelelse, der truede
med at blive farlig for Marthes letrørte Lattermuskler;
hun havde nogle Smilehuller henslængt her og der i
Ansigtet, som gjorde hende mistænkelig nok før.
Kommandørinden besaa tilbagebøiet mysende sin egen
statelige Skikkelse i Speilet, medens hun med begge
Hænderne let glattede sig nedover Livet og Hofterne om den
noget svær blevne Taille, der fængsledes i sin Fiskebens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
