Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55 Kommandørens Døttre
ter os hele Gaden opover. Du kan være vis paa, de siger,
vi træffer Kadetter dernede.»
«Pyt for det! Der kommer ikke et Liv fra nogen af
Skolerne eller Institutet før elleve. Bare vi skynder os.
Vi kan godt spise en, mens hun pakker den anden ind,
saa tar vi den i Muffen ...»
De gled hastig ind af Døren.
Det var ovenpaa denne heldig udførte Affære, og just
som de i brillant Humør endnu tyggede Resten af den
første saa altfor skyndsomt indtagne Æblekage, — at de
om Hjørnet næsten løb lige paa Løitnant Fasting.
Han gjorde Grebet til Huen med en forskende stiv
Hilsen; men Udtrykket gik over til et solskinsartet
lysende, da han mødte Cecilies Øine. Der stod under
Overraskelsen en saa skalkagtig tillidsfuld Meddelelse i dem,
at han oplivet nikkede ned til Konditorboden til Tegn
paa, at han forstod Betroelsen.
Cecilie kjendte sig, som hun kunde flyve, saa lettet
var hun. Hun følte, at dette lille Møde var en Udsoning,
en Begivenhed mellem dem. Og hun havde gaat med et
tungt Tryk paa Hjertet i de sidste Dage, — havde ikke
havt Fred, siden hun hin Eftermiddag efter Kaffevisiten
hørte den dragende Strubelyd af Fjæren i Gangdøren,
som slog igjen efter ham.
«Ærgerligt Du, at vi traf Fasting!» mente Laura, «nu
skal han vel fortælle de andre Løitnanter, at vi gaar der
om Dagen for at træffe Kadetterne.» —
— Karsten og Mama var alene i Stuen, da hun kom
hjem, og Marthe hyssede og sagde, at de ikke maatte gaa
didind. Mama var i daarligt Humør. «Kan Du begribe,
hvad det er, Cecilie?»
Derinde sad Karsten skjødesløs med Albuen lænet paa
Bordet:
«... Galt ja! Sig mig nu, Mor, nytter det til noget at
bli ved med det! Javist er det galt ja. Kan jeg ikke finde
de stakkars seksti Daler, der maa til Afdraget, saa
kommer de min Salighed til Kommandøren med Papiret. Og
da skal der bli Staahei! — Hutetu, han tar jo alting som
den levende Dommedag. Og hører han tilmed, at jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
