Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Kommandørens Døttre
Resten af Kvælden oppe paa mit Værelse; — haaber
Du har en liden varm Fornyelse af din Punsch at sende
op til at støtte paa, hvad jeg ellers kan ha deroppe?»
«Javist, min Ven, det skal komme; — og Jan hjælper
nok med at arrangere Kortbordet.»
«Hm—rrr—rr» ... harkede det henne ved
Kontorlampen — «Klokken er elleve, ser jeg, — Sengetid for Folk,
som har noget at bestille. Jeg vil sige mine Herrer
Godnat!»
Kommandøren reiste sig med den ene Haand om
Lampen og hilsede med et Buk, der var knapt nok.
«Men Witt!» brød Kommandørinden indigneret ud,
da de var gaat, — «tænker Du da ikke paa, hvor umulig
det er for Karsten at be Venner til sig paa den Maade?»
«Aa jeg tænker, der blir lige meget og lige lidt af ham
alligevel jeg! Han blir det, han er, — en Spradenfeldt,
som driver Dank og sætter Beter paa alle Kanter
naturligvis. Hvorfor skulde nu ikke de Herrer kunne holde
ud i en skikkelig Stue?»
«Men Witt... slige unge Mandfolk de har dog virkelig
meget mellem sig, som ikke netop er for Cecilies og
Marthes Øren; — ja eller for mine;» tillagde hun med
Værdighed.
«Saa—aa? — alskens slibrig daarlig Snak om
Fruentimmer og sligt —»
«Hys da___Cecilie og Marthe!» mindede Fruen; «jeg
haaber, Du betænker, at dine Døttre er i Stuen, Witt!»
Cecilie havde staat i egne Tanker med Broderiet og
Tegningen i Haanden færdig til at gaa; nu saa hun med
ét spændt speidende hen paa Faderen.
Skjæret af Kontorlampen faldt paa Kommandørens
magre skarpe Ansigt og korte graa Kindskjæg: der gik
en Bevægelse i ham, som han havde ondt for at mestre.
Han ligesom mumsede ved Læberne paa Gammelmandsvis.
«Jeg fordrager ikke, at der skal bli en Døgenigt af
Karsten!» kom det skjærende. — «Var der endda lidt
Saft og Kraft i Turingen. Men jeg ser ikke andet end
en rigtig liden, smaa-agtig og simpel Forfængelighed...
Jeg forstaar ikke, at Du vil hjælpe til med det, Mor!» —
— Det var kun langsomt Fod for Fod, at Cecilie gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
