- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VII Bind. Kommandørens døttre. /
65

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

65 Kommandørens Døttre



for Ørene. Bleg og med kolde Hænder samlede hun i
skjælvende Hast op Strimlerne ...

«Men kjære vene» — mente Nella, — «er han alt her
igjen den Løitnanten? De burde da svælge Turingen
først, synes jeg, og sove ud. Oppasseren kan saavidt ha
faat Tid til at ta Punscheflekkerne af Frakken!»

Bemærkningen berørte Cecilie pinlig, medens hun holdt
en flygtig Mønstring i det lille Speil over Nellas
Kommode.

Hendes Blod bankede heftig, da hun vred om
Dørklinken ud til Entréen.

Men det varme lykkelige Blik, hvormed han havde
hilset hende, tabte uvilkaarlig endel af sit bedste
Udtryk, da hun i sin noget stive Gjenhilsen lod til at
tænke sig, at Visiten kunde gjælde nogen anden.

«Jeg har valgt denne Tid, fordi jeg tænkte»... havde
han begyndt med Betydning.

Nu saa han alvorlig paa hende, og det var med et
Udtryk af smertefuld Tvil, hvorunder han blev rød helt
op til Haarrødderne, at han fortsatte: — «fordi jeg
tænkte, at Deres Broder endnu ikke var gaat ud» —

Medens han fremstammede nogle Ord, — den Tiltale,
han havde havt paa Læben, glap øiensynlig for ham, —
mødte hans forskende Øine noget forsigtig fremmed i
hendes Væsen, der gjorde ham va’r.

Var det en kritisk Mønstren dette besynderlige tvilende
Drag ved Læben? ...

Det var ialfald noget, som gjorde ham utryg og hidsede
ham op.

Og nu, han nævnte Broderen, lød Svaret næsten
ironisk:

Hun havde ikke set Karsten idag; han sov vist endnu.

Hun var kunstig og en hel anden end igaar mod ham,
det var ikke til at tage feil af.

Cecilie stod et Øieblik og ligesom trak beklemt Veiret.
Hun sagde lidt unaturligt og med Ordene i Halsen noget
om, han vilde vente, saa skulde han straks faa Besked.

Under den Mistænkelighed, som var opjaget i hende,
havde hun haabet paa et eller andet Ord af ham, der
kunde give hende Tryghed.

5 — Jonas Lie. VII.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/7/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free