Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81 Kommandørens Døttre
«Du maa skrive ofte, Jan, — til Cecilie og mig indeni
Brevene til Far. Vi skal svare Dig paa Postruin og
fortælle Dig om alt muligt... Men hvor ofte tror Du, vi kan
faa Brev?»
Jan saa overordentlig grublende ud; han havde en vis
brændende Lyst til at forklare sig. Men hvad nyttede
det? Hun kunde jo ikke svare for, hvad hun mente om
seks, syv, otte, ni Aar, om han da kom hjem som en
Mand med Plads i Verden og Kapital i Lommen. Fange
hende nu i det, hun kanske kom til at angre bittert med
Aarene...
Han stod og saa paa hende, medens hun snakkede.
Den raske opskudte Skikkelse, som sad vuggende der
med Benene og endnu var saa sund uvillig til at lægge
Damens Stivhed over sig, hendes naturlige fortrolige
Væsen med det ubevidst undrende i Øinene, der lyste af
saadan usigelig selvgiven Forudsætning om, at han var
saa at sige hendes Livsluft, betog og fangede ham; —
det drog og fristede ham alt i dette Øieblik mere end
nogensinde til en Udtalelse.
Han smilte med en tilsløret Fortvilelse og hev en
Uld-skjorte-Busserulle voldsomt ned i Kisten.
«Vil Du virkelig huske paa mig med Brev, saa — er
det jo den største Glæde, Du kan gjøre mig i Verden,
Marthe. Og bare saa ofte, Du kan.
Me—n ikke længere, end Du har virkelig Lyst! Jeg
skal ikke ha nogen af disse Fætterbrevene, som de
skikker ud bare for Sælebods Skyld, for at det skal være
ligesom lidt fra hver i Familien, og hvor de deler Papiret
saa pent mellem sig. Jeg betakker mig, jeg har set nok
af dem...
Hvem er det?» spurte han med ét. Der kom nogen
op af Trappen, og han vidste jo, at det ikke netop var
efter Mamas Kogebog, at Marthe stod saadan inde hos
ham paa Værelset og pratede.
«Aa pyt, det er bare Cecilie,» sagde Marthe, som
beherskede Udsigten gjennem Døraabningen. «Jeg véd,
hvad det er jeg, siden hun sprang saa fort ind paa
Mamas Soveværelse. Hun vil bare se efter, om Fasting føl-
6 — Jonas Lie. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
