Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85 Kommandørens Døttre
Værft8bygningerne idag; Kaptein Foek gaar omkring og
bukker og siger: «alt iorden! Jeg er bare Sekretær. —
Men hvor har De faat alle Malergreierne fra?»
«Hos Folkene udenfor ved Stakittet; det fristede mig at
se alle Malerpøserne.»
«Det er ganske frydefuldt engang at se en ting Dame
som foretar sig noget; ja jeg mener noget, som der er
lidt Naturlighed ved.»
«Tænker De virkelig saa?» lød det næsten ironisk;
hun stødte Malerkosten ind i en Forsænkning deroppe.
«Jo Frøken Witt! jeg vil virkelig staa paa, at jeg
tænker saa. Det er saa simpelt; af en naturlig
Beskjæftigede tænker man sig til et naturligt Menneske. Og» —
hans Øine hang uvilkaarlig magnetisk ved enhver af
hendes Rørelser, medens hun ikke var fri for baade at føie
og nyde det, — «det er nu ikke bare det ret og slet ydre.
Aanden, véd De, kan betage netop gjennem de mest
bizarre Træk; — men der kan ogsaa lure en Kokettes
Bedrag og kolde Leg under, Frøken Witt!»
«Fasting!___hvad tror De om mig?» udbrød hun. Hun
stod med Malerkosten slapt ned.
Han saa op mod hende med en Tilskyndelse som til
at løfte hende ned i sine Arme.
«Hvad jeg tror?___Jeg tror, at De er den, De er, —
et betagende Øieblikkets Barn ... men — i to Øieblikke
er De to Mennesker. — Hvad kan De for det?» sagde
han næsten bedrøvet.
«Tak for Deres gode Mening om mig, Fasting!» lød det
koldt.
«De er dog vel ikke vred paa mig, Frøken?»
«Jeg, nei, hvor kan De falde paa det? De saa jo, hvor
andægtig jeg hørte paa Deres Forelæsning — Hjælp mig
heller med at ta Malerpøsen og sætte den udenfor, —
saa gjør De noget nyttigt!»
Hun rakte den hen til ham og hoppede selv ned.
«Sig mig, har jeg saaret Dem?» vendte han sig varmt
til hende.
«Mig? — hvor kan De tænke det; — en Dame maa jo
aldrig kunne saares! At hun er to Mennesker — det
samme som at sige, at hun er intet Menneske, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
