Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95 Kommandørens Døttre
er, jeg siger eller gjør, som de kritiserer!» tog Cecilie
hidsigt i.
«Jeg siger jo bare saadan i Almindelighed,» kom det
lidt befippet. — «Andre kunde nok ogsaa ha været en
Smule i Vinden i Vinter, om man vilde git sig saa ganske
hen og ikke tænkt paa at være forsigtig og udsætte sig
...Du er saa underlig nyværpet, Cecilie! Du tror, Du
kan være ligedan mod Herrer som mod Damer. Du kan
da tænke Dig, der blir lagt noget helt andet ind i alt,
hvad man gjør og siger til dem, og at de morer sig
skrækkelig, hvis de ser, én smægter for sig. Nei, man
maa aldrig lade dem vide, hvor de har én. Saamæn, det
er en hel Kunst at holde sig i den rette Stilling til
dem...»
Den lille Laura Fock var blevet helt veltalende over
alle de mystiske Farer, en ung Pige løber i det
almindelige Omdømme, om Mandfolkeverdenens hule Grund og
om det ubevidste rette kvindelige Instinkt.
— I vel afpasset Tid kom de ned paa Bryggen, Cecilie
med en uhyggelig indvendig Frostfølelse og Ansigtet stivt
som en Maske ...
Hun gik forbi Officererne, mødte Fastings varmt
vedhængende Øine med en let ligegyldig Mine og hilste saa
særdeles venlig paa gamle Kaptein Meyer, som idag
øiensynlig optog al hendes Interesse, — han og hans Hustru
og hans Børn, som hun maatte have Besked om. Deres
Søn Kadetten skulde ud med Korvetten.
Kaptein Fock og Frue kom til fra Vognen. Et Par
andre Sjøofficersfamilier, der ventede nogen fra
Dampskibet, indfandt sig ogsaa. Man saa alt Røgen fra
Indløbet.
«De har været tidlig oppe idag, Frøken Witt!»
indledede Fasting, idet han kom hen til hende.
«Hvor véd De det?»
Cecilies Øine gled hastig hen over Omgivelsen. Hun
havde en trykkende sky Følelse af at have hele
Selskabets forskende Blikke paa sig — hele Bysladderen.
«Aa jeg har mine Kikkerter ude — Spioneri, forstaar
De,» lo han.
«Kikkerter ude efter...» hørte hun hviskende bag sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
