Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103 Kommandørens Døttre
— Cecilie sad nu med Teppe og Sjal om sig ombord
paa Dampskibet hos Karsten og skulde gjøre Turen langs
Kysten frem og tilbage.
Hun havde været ombord fra i Formiddag, var tung
og søvnig af Luften. Uoplagt og ude af Stand til at gjøre
sig noget videre op, speilede liun ligesom kun ind med
Øinene det brogede Dampskibsliv omkring sig.
Folk kom og gik, snakkede og gled forbi hende
næsten som Fotografibilleder. Stemmerne lød undertiden
saa fjerne, skjønt Ordene faldt ganske nær ved hende.
Hun fulgte sløvt, hvorledes Karsten med sit gode stø
Sjømandsvæsen svarede og trøstede Passagererne i
Anledning af Veiret med et Par joviale Ord. Han gik op og
ned med Hænderne paa Ryggen og gav enkelte Gange
en pertentlig Ordre om en Flæk paa Dækket, der holdtes
orlogsmæssig fint, medens det næsten var undtagelsesvis
han indlod sig nærmere med nogen.
Han var meget omhyggelig mod hende, men egentlig
skuffet. Han havde jo nok ment, at hans smukke Søster
skulde gjort lidt Væsen af sig og været anderledes
imødekommende overfor hans Præsentationer. Hun sad der,
spøgte han, saa træg som en Høstflue!
Røgen væltede sort fra Skorstenen, medens Damperen
skar igjennem de lange Dønninger.
Hele Eftermiddagen havde hun bare set den Strime
Sjø mellem Rælingen og den hvide hængende Baad; nu
var den mere blyagtig, storbølgende. Hun fik den helt
ind i Hjernen, hun saa den for sig, naar hun lukkede
Øinene.
Paa det sidste Stoppested indtoges igjen en hel Del
Passagerer, og man gik ned til Aftensbordet, før
Dampskibet løb ud i aaben Sjø.
Enkelte vekslende Striber af den heldende Sol
gulnede dernede ind igjennem Kahytsvinduerne hen over de
travlt spisende, og man saa af og til et Glimt af
Skipperhuse og Træer i det trange Sund.
Passiaren vaagnede belivet under Følelsen af
Øieblik-kets Tryghed og Velbefindende, — indtil en vis
almindelig Uro og enkelte forskjellige Opbrud lod ane, at man
atter holdt paa at løbe ud i rum Sjø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
