Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109 Kommandørens Døttre
«Med den rette kvindelige Taalmodighed maatte den
vist kunne fordrages; det kunde jo været saa meget
værre... Underligt nok, der er Køier baade her og der
ledige paa Herresiden.»
«Løitnant Witt her ombord er min Bro’r. De kan tro,
jeg skal forklare ham det altsammen: jeg vilde bare
ønske, at det var i Morgen tidlig. Han skal ikke dø i
Synden!» forsikkrede Cecilie hidsig.
Frøken Gregersen saa pludselig forskrækket og bønlig
paa hende:
«For alle Ting nei, jeg hverken tør eller vil ha’ det
paa mig, at jeg har gjort Kvalm ombord i det Dampskib,
jeg har reist med. Kom det til ***helle, det blev
Prostitution og Skandale! Og en Lærerinde, som gjør det, hun
kommer ikke langt. Det gaar aldeles ikke an for hele
min Stilling; saa De maa endelig være saa snil at love
mig, Frøken Witt, at De ikke paa nogen Maade blander
mig ind i dette. Gjør De det, kommer jeg bare til at
erklære, at jeg netop er særdeles tilfreds! — For Deres
egen Regning er det en anden Sag. Er man ikke
afhængig af nogen, saa véd jeg minsandten ikke, hvorfor man
skal være saa kvindelig at tie.»
Der kom noget forharmet skrigende i Stemmen.
Et pent, stille, beskedent Menneske, som Cecilie
næsten ikke havde lagt Mærke til om Dagen, — og
indvendig bare Bittersalt...
Cecilie stod foran en ny Erfaring, der tilfredsstillede
hendes Selvfølelse. Der var altsaa virkelig en Forskjel
mellem Folk, som ikke betænkte sig paa at snakke fra,
hvad det saa kostede, naar det kom til Yderlighed, —
og saa saadanne, som gik der og ræsonnerede indvendig
og taalte og kom igjennem Verden ved at slikke som
Hunde deres Hænder, som de helst vilde bide... Det vil
altsaa dog sige noget, at være en Witt af gammel god
Familie, som Mama og Karsten altid snakkede om.
«I ***helle? ... De er Lærerinde i #**helle?»
gjenoptog hun Samtalen; der fo’r visse Idéassociationer
gjennem hende. — «Der er vel ikke saa stor Omgangskreds
paa et saadant lidet Sted?»
«Nei, jeg kjender egentlig bare fem-seks Familier, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
