- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VII Bind. Kommandørens døttre. /
111

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

111 Kommandørens Døttre



Han lagde nok et Sjal om hende.

«Aa jeg har sovet saa deilig heroppe paa Dækket,
Karsten!»

Hun sundede sig lidt og saa sig om. Lærerinden var
der ikke.

Og nu først begyndte hun at huske... Jaha, alt det
hun havde at sige Karsten! Frøken Gregersen havde
vist klogelig trukket sig ned i Kahytten igjen for ikke
at komme an i Ubehageligheder.

«Nu skal Du faa varm Kaffe, Cilia. Du kan trænge
til det, stakkar. Sidde heroppe og fryse i
Morgenkulingen ___Men der kan da Pokker ingen passe paa slig
heller, at éns Søster ikke farer op om Natten,» henkastede
han ærgerlig for sig selv.

«Der var forfærdelig dernede!» udbrød Cecilie.

«Naa? Du var jo netop saa henrykt.»

«Du skulde vidst, hvordan det har været hos os.»

«Aa—aa jeg tror nok, jeg kan tænke mig til det; det
har været adskillig Sjøgang.»

«Ja Du skulde ha stukket Næsen derned.»

«Gud bevare Dig — i Damekahytten?» spøgte han.

«Jeg siger Dig, det var ikke til at udholde.»

«Sjøsygen? — Du kan da skjønne, at vi ofte har
anderledes Veir end inat.»

... «pakket eller, hvad Dere kalder det, stuvet ned i
et kvalmt hedt Rum med smaa Børn, uden Luft
nogetsteds fra og saa usigelig ækelt — og stinkende!»

«Pi—jah___Sjøsygen e r usigelig,» — trak han paa

Skulderen, — «almindelig menneskelig Lidelse, ser Du,
— skjærer alle over én Kam.»

«Slet ikke faar Du indbildt mig, at noget Menneske,
om han saa var aldrig saa sjøstærk, — om det ogsaa var
baade Dig og Chefen, — havde holdt ud at ligge i et
saadant forpestet Rum uden at bli syg. Men det, som er
skammeligt, er, at der var ledige Køier baade her og der
andetsteds. Herrerne faar omtrent hver sit Lukaf, de
stuves ikke sammen i en Kahyt.»

«Hm, hm,» kræmtede han, «Du vil vel ikke ha
Damerne til at trænge ind paa Herresiden?»

«I Lukafer for sig?»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/7/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free