- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VII Bind. Kommandørens døttre. /
113

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

113 Kommandørens Døttre



kuede, og hun var derhos blevet inderlig opægget.
Modsætningen mellem alt det chevalereske paa Dækket og
Behandlingen nedenunder mindede om saa meget, hun
havde oplevet, hvor Virkeligheden altid for hende havde
forholdt sig til det galante ydre som — ja som
Damekahytten.

Karsten var ganske forbauset over Sjøluftens
Indflydelse paa hende. Hun var saa langt fra det slappe,
døsige, trætte Væsen fra igaar. Det var unægtelig en Dame
af Holdning, som man skulde lede efter, som sad der
med den frynsede Parasol bag Nakken og vuggede med
Foden, medens hun paa sin egne Maade mønstrede
den, hun talte med. De kom ud for en vis fin Ironi, og
hun bed en og anden komplaisant Herre — og enkelte
Damer med — saa kvikt af, at Taburetterne uvilkaarlig
flyttedes nærmere.

Og hun gjorde Lykke.

Karsten lyttede til de skarpe Svar, medens han af og
til gik forbi, og syntes, det klædte hende særdeles. Hun
var nydelig... Pinedød, en Skjønhed med Aand og
Salt!

Og han blev tilsvarende opmærksom, hentede Sjaler
op, lagde sit eget prægtige Plaid under hendes Fødder,
og kom, ret som det var, og spurgte, hvordan hun havde
det. «En Bror er ikke en Døit bedre faren end en
Fætter!» spøgte han.

Cecilie saa det ikke uden et vist indre Smil; hun
begreb, at hun gjorde Lykke... Det var altsaa en lønsom
Sag det at optage Angrebet, — at anlægge den kritiske
Maalestok...

Hun følte, at hun interesserede, og en dunkel
Fornemmelse sagde hende, at der havde hun fundet sin
Nøgle til Verden, sit Sesam.

Hun kunde ogsaa sige sig selv, at hun efter bedste
Evne anvendte Tiden underveis paa Turen til at
udvikle dette sit kritiske Øie. Hun blev ligesom klarsynet,
da hun fik Lyst til at se.

8 — Jonas Lie. VII.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/7/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free