Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117 Kommandørens Døttre
gaar dog ikke an rent at sidde og maabe sig væk!»
brast Kommandørinden ud.
«Jeg kom bare til at tænke paa noget andet, Mama.»
«Det vil sige, Du har Hodet fuldt af Jans Brev,» sagde
Mama ærgerlig. «Du store, voksne Pige, gaa der og
være optat af disse Skibssager, som han kunde sætte i
Glorie for Dig, dengang Du netop var konfirmeret...
Det er dog Maade paa Barnagtighed; det er, som Du
endnu lekte med Dukker!»
Kommandøren udstødte et Par utaalmodige Kræmt
og gik.
«Naturligvis er baade Far og jeg fornøiet, fordi det
gaar ham godt,» forklarede Kommandørinden. «Vi har
i bedste Maade hjulpet og tat os af ham, og det er
virkelig smukt at se, hvor taknemmelig han i sine Breve
hænger ved Huset. Men hans Plads og Sphære blir jo
aldrig inden vor Kreds, det maa Du forstaa, Marthe.»
«Men Mama!» udbrød Marthe, — «tale om Jan paa
den Maade ... Fordi han er fattig ...»
«Det er sletikke Fattigdom og Rigdom, jeg mener;
han kan godt bli mere formuende end vi. Men det er
Forskjellen i Dannelsestrin. Han kommer til at gaa frem
og tilbage mellem Amerika og Europa med sit
Petro-leumsspand; og hvad skal vi tale med ham om andet
end kanske kjøbe Petroleum af ham.»
«Aa Mor, aa Mor, hvor ondt Du snakker...»brast
Marthe oprørt ud. «Du véd ikke, hvad Du siger!»
«Naa, naa, Marthemor! Du blir jo ganske heftig,»
strøg Mama hende over Haaret. «Der er slet ingen, som
har imod Jan. Men det er et raat Liv, han har at slaa
sig frem i, — og han er da forandret, kan Du tænke
Dig. Om han af og til skriver hid for gammelts Skyld,
saa er det jo af det Slags, som Tiden snart bleger væk.
— Saa saa, saadan stor, fornuftig Pige...
Véd Du hvad, Marthe, jeg tænker, Du gaar ovenpaa
efter min opsprættede Pelskaabe, saa skal vi se, om vi
kan finde ud noget rigtig vakkert af Skindbesætningen
til Krave og Kanter for Dig ...»
«Det er saamæn ganske heldigt,» tænkte
Kommandørinden, da Marthe forsagt og nedslagen som et Straa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
