Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119 Kommandørens Døttre
«for jeg kan ikke sige, jeg just har den største Tillid
til Deres Kjøring.»
Men indvendig var hun ikke fri for en Skygge af
Forundring over, at det skulde træffe sig saa, at det
just var den uomdisputerlig smukkeste af de unge
Piger, Løitnant Mourier var bleven nødt til at kjøre i
Spidsslæde. Han havde jo været selvskrevet til at gjøre
hende sin Opvartning først.
Det blev et prægtigt Vinterveir den Lørdag, klart og
Frost. Klokken tre om Eftermiddagen kom Bred- og
Smalslæder opkjørende næsten samtidig paa Pladsen
foran Værftschefsboligen.
Premierløitnant Beck var en overordentlig beleven
Kavaler at have til at styre for sig. Han var bekjendt for
sit gode Hoved og sin flængende Tunge, og Cecilie gav
ham intet efter. De ordentlig overbød hinanden, og
Bemærkningerne faldt bidende og kvikke fra begge Sider.
Passiaren gik med et stigende Liv, saa de næsten ikke
lagde Mærke til Veien, før Værksvandet uventet laa
foran dem mellem Granerne.
Man gjorde Holdt ved Opsynsmandsboligen, hvor
dampende Kaffe stod og ventede. De lange besværlige
Reise-kaaber blev aflagte, og snart saas de skøitedygtige Damer
og Herrer nede paa de store, høit opkravede Isstykker
ved Stranden.
Løitnant Beck bandt galant Cecilies Skøiter og førte
hende med en vis Ostentation ud paa Isen. Hun havde
Øvelse fra Barneaarene af paa Kanalen og Dammen og
løb let og elegant.
Hun glemte i Øieblikket alt omkring sig for denne
ubundne Fart med Brystet i fri Aandedrag fyldt af det
rene, frostfriske Veir, medens en svag bleg Strime af
Ny-maanen løftede sig underlig kold over Skovtoppene.
Der var saa megen indestængt Livskraft i hendes
velbyggede Skikkelse, der trængte til at faa Luft, at det først
var efter en god Stunds passioneret Løb for egen Regning,
det faldt hende ind at stanse og se sig om.
Hun havde nærmest ventet at være mere eller mindre
efterfulgt af de andre. Men hele Selskabet med
Undtagelse af Kadetunderofficer Willock, der kredsede i Nær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
