Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Kommandørens Døttre
«Buden ud igjen!» klagede Cecilie; de havde faat en
Invitationsbillet til Willocks. «Kan vi da ikke
nogengang eige nei, Mama?»
«Hvorfor det? Det er naturligvis deres Mening at gjøre
lidt Stas af Karsten og Wally i denne Tid.»
«Jeg er saa kjed af det.»
«Sig forvænnet Du, — bare altfor feteret, Barnet mit!
Du begynder virkelig at bli saa rent ujevn i den senere
Tid. — Marthe faar ta’ sin grønne med Slaget.»
«Jeg synes virkelig, Folk kunde ha noget andet at gjøre
end bare saadan gaa og komme og be’ hverandre. Jeg
kunde ha’ saadan Lyst til en Gang at ha’ noget virkeligt
Arbeide, — saa jeg kunde undskylde mig med noget
andet end Hovedpine... Tak, jeg har travlt!»
Cecilie sagde det med et hidsigt Nik under Tanken
paa sin ny Plan.
«Hvor Du snakker, Cecilie; det er ordentlig
forfængelig Tale. Tænk, om Du virkelig stod saa, at Du var
nødt til at tjene dit Brød... Du tar vel din blaa?»
«Aa den brune gjør det nok saa godt.»
«Du maatte da mindst ta din store Kniplingskrave og
Manchetter til. Kanske blir der en Svingom efter Bordet.»
«Uf, nu har jeg begyndt at faa Hovedpine efter det
hver Gang.»
«Jeg skal sige Dig, Cecilie, Du skal passe Dig lidt for
det Humør; man kan tidsnok komme udover dette, der
ligesom er Blomsterdunet ved en ung Pige ... Du er biet
lidt for kritisk og ho’demæssig; — jeg har ofte tænkt
paa at sige Dig det. Det er en noksaa farlig Vei, Du
er slaat ind paa, — at ta Mandfolkenes Privilegium og
ville dominere! Der er en liden kvindelig Hemmelighed,
som heder at glimre ved at lade andre glimre...
Du har jo saa mange Fordele, Barn! — men smidig
er Du ikke. Et Fruentimmer maa ha lidt af Kattepoten,
kunne viske over og faa det elskværdige frem... Se bare
Marthe, stakkar, hun mangler langtfra fin Fremtræden.
Med sit godmodige, kvikke Væsen kan hun saamæn snart
være paa en grøn Gren.»
«Jeg tror, jeg døde, fik jeg ikke ialfald snakke lidt
fra!» udbrast Cecilie saa heftigt, at Mama saa paa hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
