Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129 Kommandørens Døttre
to gule Læderfolder om hver Side af Mundvigen og et
Smil, saa knusende uforstaaende.
Det var saa mange Penge, bare Champagnen ... Aldrig
i Evighed gik Witt ind paa dette!
Kommandørinden værkede og grublede. Ballet i
Kongesalen med det imponerende Billede i Fonden og Rækken
af Uniformer og Toiletter paa det hvide Gulv under
Lysekronerne bevægede sig og glimrede mere og mere
for hendes Fantasi. Det var ikke til at gaa og bære paa
længere.
Hun gjennemgik Sagens Detailler for Karsten, —
Spørgsmaalet om Hornmusiken, Fruernes Plads, hvem
der burde føre op, hvorledes Supéen skulde anrettes, og
Spillebordene for de ældre fordeles i de indre Værelser.
Det endte med et Suk:
«Men Far, ser Du!»
Og Karsten saa saa inderlig godt Far. Men det vilde
jo bli noget at gjøre Front med foran Svigerforældrene ...
Til sin Overraskelse fandt Kommandørinden denne
Gang ogsaa Cecilie ordentlig varm for Sagen. Det var
ellers i den senere Tid ikke hendes Vis at sætte et
for-nøiet Ansigt op, naar der var Tale om Tilstellinger eller
Indbydelser.
Naar Cecilie alligevel stadig mødte med det friske Smil,
de livlig interesserede Øine, den velklingende, lidt
spottende Latter og den ubetinget smagfuldeste Dragt, saa
var det ikke, fordi hun jo længst var kjed af
Selskabeligheden. Det var alt saa færdigt, saa indvendig aftrasket,
saa altid kun den samme tomme, ørkesløse Maade at faa
Tiden slaat ihjel paa. Men der laa en inciterende
Forfængelighedens Strid og bævede under. Hendes Stolthed
vilde ikke give tabt, hun maatte være den første mellem
de unge.
Før havde det ikke været saa nøie, om Kjolen slog en
Rynke eller noget netop klædte saa allerbedst. Nu var
Toilettespørgsmaalet blevet hende et helt Studium, en
pinlig Udspekuleren.
Mama mente imponeret, at Cecilie tegnede til at blive
hende selv op ad Dage; — der var ingen Ende paa Nøi-
8 — Jonas Lie. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
