- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VII Bind. Kommandørens døttre. /
132

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132

Kommandørens Døttre

— Det gjaldt at ingen gik paa Gangen, om Cecilie
kunde faa sove et Par Timer om Eftermiddagen før
Ballet; hun saa saa medtaget ud, mente Mama.

Naa her var Pretentioner! mumlede Kommandøren, der
maatte liste sig med knirkende Trin op af Trappen.

Der var ingen, som fik vide, at hun ikke havde lukket
et Øie hele Natten.

Saa kom Paaklædningen under nervøs urolig
Forventning ...

Og nu — for sidste Gang efter de mange Prøver, —
stod hun endelig der for Speilet med en Seiersfølelse og
hørte, hvad hun selv saa, at hun var glansfuld smuk
iaften!

Ved paa forskjellig Vis at forhale og uddrage Tiden
opnaaede hun først at være i Salen en Time sildigere,
end Kommandøren i sin prompte Villie havde paabudt.

Hun vilde komme med friskt Toilette, og saa, — at
der mulig ventedes paa hende ...

XV.

De sidste Gjæster var gaat, og Lysene i Lysekronerne
slukkedes i Salen, medens Skjæret faldt desto stærkere
fra Sideværelset, hvor Dessertbordet endnu stod med høie
Vaser, Levninger af Geléer, Iser og Kager og en Mængde
hensatte Glasse paa den vinplettede Dug.

«Jeg tror, jeg vil lægge Beslag paa Dig, søde Wally,»
udbrød Kommandørinden, «og sende Dig op og hjælpe
Smaapigerne med at faa ordnet paa Soveværelserne. Vi
har jo maattet arrangere alt til Toilettet og ReisetØiet
deroppe. Du ser, jeg behandler Dig som en af Familien.
Du har været saa inderlig smuk iaften i den dunkelrøde
Fløiel, — rigtig som en ung Frue. Du har nu vel moret
Dig?» forhørte hun og fulgte hende ud af Døren.

«Aa, Nella!» kaldte Kommandørinden. «Hent ind en
Flaske Champagne af Kurven. Du faar spendere den
paa mig, jeg er aldeles febertørst. — Og saa to rene Glas,
Du. Jeg maa ha’ en liden Prat med Karsten nu ovenpaa.
Man kan jo aldrig ha en hyggelig Stund med ham alene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/7/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free