Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135 Kommandørens Døttre
— Cecilie stod fortænkt foran Speilet. Det tykke, nær
nedbrændte Lys i en af de staselige Selskabsstager kastede
sit gule Skjær, medens hun stirrede grundende ind
i det.
Hun var saa klar paa Aftenens Resultat, — at hun var
dødelig skuffet, og saa lidenskabsløs frigjort til at se paa
sig selv og sit eget Væsen.
Hun havde set Fasting komme rask og fri henover
Gulvet imod sig og Marthe i Begyndelsen af Aftenen.
Hun huskede, at Lysene i det samme ligesom havde virret
hende for Øinene. Hans Ansigt viste Spor af, at han
havde ligget ude ved sine Fyrbygninger i alskens Veir,
og det bar et eget lunt Smil, halvt det lette Leilighedens,
halvt med tusend Ting i. Han hilsede lidt forceret
kordialt, — det skulde være til dem begge. Men hun saa,
han studsede, da han betragtede hende og maatte tage
sig igjen, som han dog ikke havde husket hende saa
smuk. Og hun selv blev vist frygtelig bleg. Det var et
Øieblik mellem dem.
«Uforandret, Frøken! — ser jeg» — smilte han saa
med en Kompliment og gled forbi.
Under Pauserne inde ved Spillebordet havde han stillet
sig i Døren. Der lyste næsten altfor tydelig Beundring i
den Mine, hvormed han fulgte hende; men — det var
kolde Øine, hun følte paa sig, nærmest som optaget af
en stærk kritisk Grublen; ikke en Funke i hans Blik af
det gamle! — Og han var gaat lige efter Supéen.
Det var færdigt, — forbi! ...
Men der var noget andet, som ogsaa nu skulde være
forbi.
Hun havde længe nok taget dette Balliv som et Arbeide,
gruet sig lange Tider til hvergang. Nu var hun gaat
træt! — Havde hun noget der at gjøre længere? Hævde
sig? ... Det skulde hun nok sørge for alligevel.
Hun havde alt under Rivalskabet med de yngre en og
anden Gang faat en Mistanke om, at der var disponeret
mellem Herrerne indbyrdes om, hvem der skulde optage
Kommandørens Datter, og af adskilligt nu iaften faat
ialfald noget af en Anelse om Pligtdanse.
Hun stirrede ind i Speilet paa sig selv... Hun var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
