Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Kommandørens Døttre
Hun havde et helt fortærende Raseri i Brystet.
Men den overhængende Nødvendighed af at hindre
Kommandøren fra i Øieblikket at udtale sig, lod hende
beherske sig. Hun havde al sin Møie med at hindre ham
fra at følge sin øieblikkelige bevægede Indskydelse og
gaa videre med noget Slags Løfte om Samtykke, end
raadeligt var. Hun holdt med Bestemthed paa, at de
maatte faa Tid til ordentlig at overveie denne vigtige
Sag. Oprigtigheden og den aabne Færd var sandelig ikke
her hverken paa Hr. Børresens eller den stakkars
uerfarne, hun vilde ikke nytte et Udtryk som forledede,
Datters Side; — men noget nobelt Brug af sit Ophold under
deres Tag kunde han ialfald ikke siges at have gjort.
Efter det første uundgaaelige Udbrud begyndte hun
at appellere ogsaa til Jans egen Følelse; — han syntes
vist ikke, det var saa urimeligt, om de som Forældre tog
sig lidt Tid til at betænke, hvad de kunde forsvare for
sin Samvittighed.
— Kommandørinden var ganske altereret og blussende
i Ansigtet, da hun kom ud fra Samtalen. Foreløbig havde
det jo lykkedes hende at opnaa en Udsættelse.
Men det kogte i hende. Marthe, som virkelig kunde
ha’ en Fremtid! — og saa skulde hun tages ombord af
saadan en Skipper Børresen som et Petroleumsfad...
«Tænk, at Marthe har gaat saadan og gjemt paa dette
nu i fire fem Aar!» kom Cecilie optaget ind. «Hun har
fortalt mig det altsammen. Jeg synes det ikke er værdt at
pine dem længere. De vil jo ha’ hinanden!»
«Kjære Dig, Cecilie, fly’ nu ikke Du ogsaa i Lyset! Du
er da forstandig nok til at skjønne, at det er en
romantisk Barnegrille, Marthe har lavet sig op. Hvad véd hun
endnu om, hvem hun virkelig vil fæste sig til?»
«Ja der kan da ialfald ingen anden vide det. Men det
er vist rent utænkeligt, at to, som vil ha’ hinanden, skal
faa hinanden!» lød det bittert.
«Det er hverken din Fars eller min Mening at sætte
os imod, hvem saa Marthe valgte, naar vi først forstod,
at der var Alvor i det, — selv om vi maatte drage et
noksaa tungt Suk ved at se hende dale ned til slet og ret
Skipperkone. Men jeg mener rigtignok, at det er ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
