- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VII Bind. Kommandørens døttre. /
150

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150

Kommandørens Døttre

«Jeg vil være Jans, Mor. I faar ikke Lov til at skille
os...»

Hun var saa aldeles ude af sig, at Mama rent ud maatte
sætte hende for sig hen paa Sofaen og gjentage for hende
Grundene én for én ...

... Og skulde hun ikke kunne vente et Aars Tid, naar
Far og Mor saa alvorlig fandt, at hendes eget bedste
krævede det?

Marthe higstede og græd, og Mama sad og talte og
stellede saa godt for hende, gav hende at lugte af sin
Lugteflaske og lidt efter nogle Draaber Nafta. Hun maatte
ikke gaa, før Mama saa sin lille Pige nogenlunde rolig.
Det var ikke andet end, hvad der var ret og fornuftigt
altsammen, det vidste hun jo ...

Men Kommandørinden var blevet for Alvor
forskrækket. Dette gik aabenbart ikke an. Jan lod slet ikke til
at forstaa, at man ventede, at han skulde ha den Takt
at fortrække under disse Omstændigheder. Hver Dag,
de var sammen, kunde blive skjæbnesvanger. Her var
rentud Fare for, at Barnet skulde sætte sig denne Idé saa
fast i Hovedet, at den aldrig gik ud igjen.

Tidlig den næste Formiddag tog Kommandørinden paa
sig og kjørte ud til Karsten.

Marthe og Cecilie havde Ærinde ned til Fru
Falkenberg, der sad inde med Sypigen, og saa skulde de op til
Focks og høre om Modejournalerne.

Kommandørinden kom først hjem, da de holdt paa
at dække Middagsbordet; hun havde maattet blive hos
Karsten og drikke Chokolade ...

Men saa havde hun jo en Efterretning! — hun havde
allerførst maattet ind til Far paa Kontoret med den; —
hun troede endnu ikke sine egne Øren, saa, hun kunde
sige lykkelig, var den for Marthe! «Tænk, Karsten og
Wally har udtrykkelig inviteret Dig til at følge med dem
paa deres Udenlandstur — tre Maaneder; — og nu, det
er blevet saadant deiligt Vaarveir, reiser de med
Uden-landsdampskibet paa Fredag, — tænk allerede om tre
Dage!

Naa jeg maa sige, her blir Brug for Sypigen! Vi faar
hjælpes ad saa godt vi kan, allesammen... Og hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/7/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free