Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157 Kommandørens Døttre
Koinmandørindens Tanker med Marthe havde Karsten
nu læst ud af hendes egen Sjæl, det lyste frem af alle
Presenterne. Der var altid saadan Omtanke for Hjemmet
hos Karsten!
Og Marthe, — hun var aldeles ikke mere denne
uberegnelige Kastevindsnatur, som én aldrig kunde være
rigtig tryg paa. Dette rørende, næsten ydmyge ved hende,
var kommet endnu mere frem nu efter Udenlandsreisen.
Ikke et Nei i hendes Mund; det var rent som hun blot
stod forlegen for at gjætte, hvad hendes Forældre kunde
ønske. Mama maatte undertiden rigtig gaa hen og klappe
hende, og saa fik hun Taarer i Øinene. Hun var en blød
Natur!...
Og Kommandørinden vogtede sig vel for at gjøre nogen
Antydning om Jan. Det Saar maatte faa gro til af sig
selv. Spindelvæv, hed det, skulde være saa godt til
Charpi, og Forglemmelse var det ikke mindre.
Hun søgte efterhaanden at faa sat hende i Gang med
lidt af hvert, der kunde optage hende. Den ny Kjole,
Marthe skulde have, af smaastribet Silke, var jo i og for
sig en stor Opmuntring.
Og medens der i Dagene udover blev overlagt og
klippet og syt, fik Mama ogsaa leilighedsvis spillet hen paa
de Udsigter, der laa bag Kjolerne og Pynten, og alt det,
de havde at tænke paa og faa istand til Vinteren. Det var
ikke afveien at gi’ hende lidt Ærgjerrighed i Blodet i
den Retning.
Marthe lyttede føielig, opmærksom til.
Lidt underlig blev jo Kommandørinden en Dag,
Marthe stod med Panden lænet mod Vindussprossen og
fulgte tilsyneladende, hvad hun foreslog til Pynt paa
Kjolen; men hun saa ud som hun havde grædt, da hun
vendte sig. Det var vel en liden Attake af Grillerne igjen!
Men hun var jo saa snil og medgjørlig, lod sig i ét og alt
aabenbart lede af, hvad Mor vilde.
Paa det sidste havde hun fundet paa at sætte sig ud i
Pigekammeret hos Nella om Eftermiddagene og syde saa
flittig og ivrig, at det var en Fornøielse.
Kommandørinden gik derind imellem for at faa hende
til at tage sig en Tur før Aftensmaden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
