Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Kommandørens Døttre
han var paa Kommandobrættet i en ordentlig Byge
end nu med hans Aar og Følelse af tiltagende
Glemsomhed i dette ængstelige Regnskabsvæsen, hvor Ansvaret
kunde strømme ind ad en hvilkensomhelst arithmetisk
Læk.
Idag var det Tørn over! Panden med det tynde graa
Haar paa Siderne var betydelig lysnet, og han gik
synlig lettet frem og tilbage paa den korte Gulvstump,
medens Betjenten lagde sammen og gik.
Oppe i det ene Hjørne af Pulten stod endnu endel
Sølvtutter ovenpaa nogle Pengesedler. Det var de
vanlige Maanedspenge til Husholdningen, som Mama pleiede
at lade en af Smaapigerne afhente.
Han saa ikke netop behagelig overrasket ud, da hun
selv viste sig i Døren. Det anede ham, at det var noget,
han skulde presses for; han havde gjentagne Erfaringer.
«Der, Jutta,» sagde han og viste hen paa Pulten, «har
Du dit.»
«Tak Vennen min ...»
Hun stod og samlede sammen Pengene:
«Ja vi kunde jo kommet saa godt ud af det, havde
vi ikke Børnene at støtte. Marthes Reise, Du___»
«Snak ikke om det. Det var den Sne, som faldt ifjor.»
«Og saa» — hun trak et svært beklemt Suk —, —
«Karsten! Hans Stilling er jo saa pinlig ved Siden af
Svigerforældrene nu, de har saa vanskelige Tider; han
kan ikke paafaldende mindske sit Hus uden at skade
Wanckels Kredit. Enhver vilde jo skjønne, at det skede,
fordi han ikke længere kunde faa de vanlige Tilskud der.»
«Saa bør han flytte til en anden By; — det er den
simple Udvei af den Nød.»
«Hvor er Du henne, Witt, — en kostbar Flytning ikke
to Aar efter at de er gift! blot for en overgaaende Krise.
Wanckels Formue er aldeles urokket, siger Karsten, den
ligger i Fartøier og solide Værdier; det er blot de
kontante Penge, det skal være saa uhyre vanskelig for
overalt nu. Jeg maa sige, det er leit med disse Pengemænd,
at det skal være saadan snart oppe og snart nede —
Og Karsten gaar der saa fortrykt; — nu» — hun sukkede
— «skulde han absolut havt to hundrede Specier. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>