Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Kommandørens Døttre
ham drage Aande og sove og kjende Varmen af ham
og læse alle de kjære Ligheder og alt det forunderlig
mærkelige ved hans Træk. Og om Dagen sagde hun
norske Ord for ham og fortalte ham om en Mand, som
var saa snil, og som han maatte holde af, og som havde
faret tilsjøs, og havde ganske sorte Øine som lille Jan
selv og endnu mørkere Haar.
Nu levede hun paa en tynd Spindelvævstraad af et
Haab om engang at faa komme didned igjen. Hver
Skilling, hun kunde indspare, blev gjemt tilside for den
Mulighed.
Fru Jahr kvitterede for Betalingen hvert Fjerdingaar
og skrev og beskrev ham efter Marthes indtrængende
Bønner; der turde ikke være Breve oftere for ikke at
vække Opmærksomhed.
Og alt fra dengang, hun var dernede, havde Jan lagt
ind med egenhændige Breve til sin Tante i Norge. Hun
rugede og hang over de smaa Skrivelser, fulgte og
gjæt-tede ud af dem Guttens Vækst fra de første store
klodsede Træk med alskens barnlige Tegninger i og under
de norske Ord, han stregede op her og der for at vise,
han huskede altsammen, som Tante altid spurgte saa om i
Brevene, han fik gjennem Fru Jahr, — til den flinke, mere
samlede Skoleguthaand, der var dresseret i Skjønskrift.
Hun gjorde sig op i Tanken en kvik, rap, bluseklædt
Skolegut, som var hendes dernede, og hvis Øine spillede
og blinkede svarte af Liv. Han maatte vel være saa
eller saa stor nu; Jan havde jo ikke været af de høie,
men despot og stærk...
Hun kunde i lange Stunder staa og hænge ud af
Kjøk-kenvinduet og se Gutterne lege paa den anden Side af
Gjerdet ved Vandposten.
Disse Barnestemmer holdt hende fast og fængslede
hende til Pletten urørlig. Hun saa et Glimt af sin Jan
her og der imellem dem. Og at faa stikke Sukker eller
et Kagestykke til en og anden, som traskede forbi
Trappen om Morgenen med Bogremmen over Skulderen, var
hendes Fryd; hun følte sig i et stille Forbund med dem.
Jan begyndte at sende pressede Blomster og
Sommerfugle fra Skolens Udflugter med Læreren. Men med de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
