- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VII Bind. Kommandørens døttre. /
176

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176

Kommandørens Døttre

og til med et mistænkeligt Blik op, om nogen var ude og
saa efter ham. Han havde foretaget sig en Tur hen til
Posthuset og faat sig stoppet Aviserne i Sidelommen.

Oppe paa Gangen hjalp Marthe ham Frakken af og
tog op Posten.

«Nei, nei, siger jeg Dig; kom hid med den.»

Han stak Haanden ind i Avisomslaget og fandt frem
et Brev, han havde forvaret.

Det var tysk Stempel; Marthe saa det.

Han aabnede det inde hos Kommandørinden.

Indlagt laa det vanlige Brev til Marthe. Han dreiede
det i Haanden, brettede og bøiede lidt paa det igjen,
som om han undrede sig; der var noget indeni som et
tykt Kortblad. Han rakte det uden at sige et Ord til
Kommandørinden.

Ogsaa hun følte og bøiede paa det, indtil hun med et
«hm», der ligesom gav Pust for deres begges Tanker
sagde:

«Levér det nu ikke til Marthe, saa Nella ser det, Witt.»

Ved Middagsbordet rettede Kommandøren ubemærket
et og andet forskende Blik hen paa Marthe. Der var
et vist bevæget Skjær i hendes magre tynde Ansigt og
noget ved Øinene, som viste, hun havde grædt; men hun
var saa vant til at skjule, hvad der gik i hende...

Kommandøren smaasnorkede paa Sofaen i
Soveværelset, da Marthe kom ind med Kaffeen; Avisen var faldt
ned paa Gulvet.

Han vaagnede ved, at hun satte Koppen paa Bordet
foran ham.

«Tak,» sagde han og saa vist paa hende — «Tak,
Marthe! — Hm, hm... Det var et noksaa tykt Brev Du
fik, Marthe. — Alt vel?» spurgte han va’r.

En saadan Hentydning var ikke faldt i alle de Aar,
og Marthe fik pludselig Taarer i Øinene:

«Ja, tak Far!» svarede hun næsten tonløst og vilde
skynde sig ud af Døren.

Kommandøren reiste sig paa Sofaen og kræmtede:

«Marthe! ... hm, — vil Du lade mig se det Fotografi,
Du fik?»

Hun studsede, som hun behøvede Tid til at forstaa:

«Tak, Far! ...»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/7/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free