- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VIII Bind. Et samliv. Maisa Jons. /
13

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et Samliv

13

blaffende Rullegardin. «Hvad? — bare en Rubber, —
saa vi slipper Blindemand?»

«Nei Tak!» Munden bed sig fast om Hyssingen,
medens han drog til og slog lidt Kryl paa Ryggen.

«Vor Liebe und Liebesweh» — deklamerede
Sorenskriverfuldmægtigen.

«Foretrækker at være Ægtemand for Blindemand?»

«Lovet at være hjemme?»

«Gjort Ed ... svoret naturligvis.»

«Tiurleik i Holleia!»...
haglede det under Lystighed og Vrinsken fra meget
forskjellige Dannelsestrin.

«Set slig Raring» ... lød det, da Mørk var ude af Døren.

«Skal være et godt Hode, siger de.»

«Tror snarest, at alt det Flos paa Frakkekraven
kommer af Uredighed inde i det» ...

«Men la Di Mærke til, Foged,» hviskede
Overretssagfører Brink, «hvor arge baade Engelschön og Kassereren
var, fordi han reiste saa tidlig? De véd, de skal staa
Sparlagenspræken begge to i Kvæld for Konerne, fordi
de sidder her og turer efter Tingtiden.»

Mørk kjørte paa, saa Skvætten fra Veisporene stod
ham i Nakken.

«Øi, vil Du gaa!»...

Den alderstegne, hvidgraa Skydshest foran Karjolen
lagde alt i ét Ørene tilbage; den holdt nøie Udkig med
de forskjellige Finter, som den utaalmodige kjørende
prøvede med den elendige Svøbe, han havde faat med
fra Skydsstationen, og dens rødsprængte gløttende Øie
beregnede erfarent Vægten og Værdien af hver Gestus.
Den kunde skvætte til ved en eller anden Sindrighed,
men tog ikke ringeste Hensyn til de blot tomme Knald,
hvori Instrumentet udladede sig henover dens magre
Rygstykker, ligesaalidt som til ærerørige Udtryk.

Den durende Fart sagtnede efterhaanden af til noget,
der med Nød og neppe kunde kaldes et Dilt.

Der var for Øieblikket indtraadt en vis Fredstilstand
med Skridtgang. Han rækkede sig tilbage i Karjolen;
den gamle Skindlap, der bar Navn af Skvætlæder, laa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/8/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free